Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I C'l 00 I 1 betyder Kompensalionsviklingen, 2 betyder Rotorviklingen, 3 bel. Stalorviklingen eller Magnetiseringsviklingen. | En anden Variation af den paa Fig. 1 a viste Maskine er angivet paa Fig. 1 c, hvor Kompen- salionsviklingen danner et i sig selv sluttet Kreds- løb. At dette kan lade sig gøre for- Fig. 1 a, b, c. klares paa følgende Maade: Ankertværfeltet er et Vekselfelt med Periodetallet og Ankerviklingen kan opfattes som den primære Bevikling paa en Transformator, hvor Kom- pensationsviklingen er den sekundære Bevikling. Ved en Transformator svarer de pri- Pilene angiver Fellernes Retning i et tilfældig valgt Øjeblik. Den paa Ankerel visle Bevikling er den tænkte Vikling, som vil kunne frembringe Ankertværfeltetx). Vikling 3 kan lægges paa fremspringende Poler ligesom ved Jævnstrømsmolorerne. Kompensations- viklingen maa da lægges fra Pol til Pol som vist paa Fig. 2. Fig. 3. mære og de sekundære Ampérevindinger til hinanden, saaledes at de er lige store og modsat rettede, idel vi vil se bort fra Tabene. Modstanden i del sekundære Kredsløb gøres hér saa lille som mulig (Viklingen kortsluttes) for at Energitabet skal blive lille. Strømmen i denne kortsluttede Vikling vil da af sig selv antage en saadan Størrelse og Retning, at de to Sæt AV netop er lige store og modsat retlede. Det resulterende Felt i Børsteaksens Retning (Tvær- feltet) vil da blive Nul, hvilket netop skulde opnaas. Ved Vekselstrømskommutatormotorer kan ogsaa anvendes Vendepoler, men Theorien for disse er saa indviklet, at den skal forbigaas her. Fig. 4 Fig. 4. Dette er imidlertid ikke saa absolut godt, fordi Kompensationens Ampérevindinger AVj ikke kan frembringe et Felt, der nøjagtigt svarer til det af Ankerlværvindingerne AV, frembragte Felt, idel jo Jernet er meget uregelmæssig fordelt. Det er derfor bedre at anvende jævnt fordelt Jern saaledes som skitserel paa Fig. 3. I delle Tilfælde vil man kunne tænke sig AV3 og AVj sammensat til en resulterende Værdi AVj.g, og man vil da ogsaa kunne erstatte de to Viklinger 1 og 3 med en fælles enkeil Vikling 1.3, saaledes som vist paa Fig. 1 b. viser en Motor med Magnetiseringsvikling E, Kom- pensationsvikling K og Vendepoler W (Maskinfabrik- ken Oerlikon, Schweiz). De hidtil beskrevne Typer al' Kommutatormotorer kan man kalde Motorer med direkte Strømtilførsel, idel selve den Strøm, der tages fra Netlet, føres gennem Rotoren. ’) Se herom C. Fritzbøger: Jævnstrømsmaskiner med Vende- poler, Elektroteknikeren 1910, samt Holstein Hathlou : Fore- læsninger ovei- Elektroteknik, Kbhvn. 1911. Repulsionsmotoren. Man har imidlertid ogsaa Motortyper, hvor Ro- loren faar sin Strøm tilført indirekte gennem en Transformationsvirkning. Lad os igen betragte Fig. 1 c. Viklingerne 1 og 2 er primærjog sekundær Be- vikling paa samme Transformator. Hvis vi leder Primærstrømmen gennem 1 og 3 (se Fig. 5), vil 1 inducere en Spænding i 2, og saafremt Børsterne