Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I 00 CO I Fig. 7 a, vil Drejningsmomentet være 0, thi som det vil være almindelig bekendt, er en drejelig Spole (i dette Tilfælde Rotorviklingen) i Ligevægt i et Vekselfelt, naar dens Akse falder sammen med Kraft- kortsluttes, vil der opstaa en Strøm i 2, der — lige- som forklaretgi forrige Tilfælde — vil frembringe el Antal AV lig og modsat retlet AV for Vikling 1. Vi har nu atter Strøm i Rotor, og denne Strøm vil ligesom i de tre tidligere Tilfælde sammen med Feltet 3 give et Drejningsmoment. Maskinen har i Virkeligheden nøjagtig de samme karakteristiske Kurver for Hastigheden og Drejnings- ■ momentet som de tre tidligere Typer. Maskinen j har den store Fordel, at, da Rotorspændingen er ganske uafhængig af Netspændingen, vil Fabrikanten allid kunne afpasse Rotorviklingen saaledes, at dennes Strøm og Spænding faar de for en god Kommutering bedst egnede Værdier. Denne Maskine, den saakaldte Repulsionsmotor, har fundet temmelig stor Anvendelse. Det er gennem Vikling 1, al Arbejdsstrømmen transformeres over til Rotoren. Vikling 1 kaldes derfor Statorens Arbejdsvikling. Vikling 3 giver ligesom før det Felt, der i For- bindelse med Rotorstrømmen giver Drejningsmo- mentet. Denne Vikling kaldes derfor vedblivende for Magnetiseringsviklingen. Vikling 1 og 3 kan forenes til en enkelt Vikling, hvis Akse da kommer til at danne en vis Vinkel med Børsteaksen (Arnolds Motor). Vi vil nu undersøge denne Motortype lidt nær- mere (Fig. 6). Statorviklingens Akse danner Vinklen p med Børsleaksen. Naar Vinklen p er 0, d. v. s. naar Statorfeltets Akse falder sammen med Børsteaksen, c- F C. Fig. 7. linieretningen. Den omslutter da altid saa mange Kraftlinier som muligt, og til hvilken Side skulde den forøvrigt dreje sig. Motoren gaar altsaa ikke igang i denne Stilling. Nu er jo Statorfeltet el Vekselfelt, der i denne Stilling med fuld Styrke gennemløber Rotorviklingen, som er kortsluttet gen- nem Børsternes Forbindelsesledning. Der vil derfor opstaa meget betydelige Kortslutningsstrømme, som vil være farlige for Motoren. Efterhaanden som man nu drejer Børsteaksen, saaledes at p bliver større, opstaar der et Drejnings- moment,' som tidligere er vist (Fig. 6). Naar p == bliver Drejningsmomentet igen lig 0, thi i denne Stilling (Fig. 7 c) skærer Statorfeltets Kraftlinier ikke Rotorens Vindinger, der maa tænkes liggende vinkelret paa Rotoraksen og altsaa parallele med Statorfeltets Akse. Da der kun gaar en Mag- netiseringsstrøm i Stator, tager Motoren ingen Skade af at blive tilsluttet til Nettet med Børsterne i denne Stilling, som derfor kaldes Motorens Nulstilling eller Startstilling. Naar Børsterne forskydes ud fra denne Stilling vil Motoren gaa igang (Fig. 7 b), idet der nu indu- ceres Strøm i Rotoren, og denne vil søge at komme tilbage i sin Ligevægtsstilling (Nulstillingen). Dette