Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I 00 I forklares simplest ved, at enhver kortsluttet eller lukket elektrisk Leder altid vil søge at unddrage sig Virkningerne fra et Vekselfelt. Er dette paa en eller anden Maade forhindret, vil den søge at mod- virke Vekselfeltet. Dette svarer til de menneskelige Egenskaber Dovenskab og Stædighed (Lenz Lov). I vort Tilfælde søger altsaa Ankerspolerne at und- drage sig Vekselfeltets Paavirkning ved at stille deres Plan parallel dermed. Der vil imidlertid stadigt være nye Spoler, som kominer ind under Børsterne, og de vil da stadigt søge at dreje sig op imod Start- stillingen, d. v. s. Motoren vil dreje sig rundt imod Børsteforskydningen, regnet fra Startstillingen. Man kan skifte Motorens Omdrejningsretning blot ved at dreje Børsterne til den ene eller den anden Side bori fra Nulstillingen. Vi vil kunne indse, at, da Rotoraksen i Nær- heden af Startstillingen staar næslen vinkelret paa Statorfellet, vil saa godt som hele dette Felt udgøre det egentlige Felt, som derfor vil være ret stærkt. Da Vinklen er meget nær 90°, vil Motoren have el kraftigt Drejningsmoment, og paa Grund af del stærke Felt vil den gaa forholdsvis langsomt. Naar man ved samme Belastning forskyder Børsterne yderligere, vil en større og større Kom- posant af Feltet svare til Kompensationen, medens en tilsvarende mindre Del giver den egentlige Mag- netisering. Maskinen, der jo ligesom .Jævnstrøm- motorerne skal præstere en vis modelektromotorisk Kraft E = k • <I> • n, maa derfor løbe hurtigere. Sam- tidigt induceres der paa Grund af Børsteaksens Stil- ling en større EMK i Rotor, og Trækkraften er der- for ikke aftaget. Først naar Børsteforskydningen bort fra Nulstillingen naar hen i Nærheden af Kort- slutningsstillingen, aftager Trækkraften. Det er altsaa muligt alene ved Børsteforskyd- ning og uden Igangsætningsmodstand at starte Mo- toren og under Driften at regulere paa dens Om- løbstal. Motoren har Seriekarakteristik, idet Strøm- men i Stator og Rotor ved en bestemt Børstestilling er proportionale (Transformatorvirkningen). Ved en og samme Børstestilling vil derfor Hastigheden af- tage, naar Belastningen vokser. Vil man have en bestemt konstant Hastighed ved alle Belastninger, maa Motoren forsynes med en Regulator eller et Relais, der automatisk paa- virker Børstestillingen svarende til den varierende Belastning. Det kan forøvrigt bevises, at Repulsionsmotoren arbejder bedst ved Hasligheder, der ligger under den synkrone. Déri Motoren. Undertiden anbringes der paa Repulsionsmo- torens Rotor to Sæt Børster, hvoraf de to A og A' staar fast, medens de dermed forbundne B og B' Fig. 8. kan forskydes samtidigt (Fig. 8). De faststaaende Børster befinder sig da altid i Statorfeltets Akse.