Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 85 Det vil kunne vises, at en Drejning 2p af det andet । Børstesæl vil svare til en Drejning p af den alminde- lige Repulsionsmotors ene Børstesæt. Man regulerer derfor finere med denne Motor, der kaldes Déri’s JT Motor. Startstillingen er ikke 2p = — > men 2p = n, d. v. s. B falder sammen med A og B' med A'. De Spoler, der under Starten kortsluttes under Børsterne, ligger altsaa ikke mere i den saakaldte neutrale Zone, hvor de skæres af Vekselfeltets fulde Styrke, men de befinder sig under Statorpolene med Viklingerne parallele til Kraftlinierne. Der induceres altsaa ingen Kortslutningsstrømme i disse Spoler, hvilket bidrager lil en god og gnistfri Igangsætning. Paa Fig. 9 er vist de karakteristiske Kurver (/i, n, cos <p) i Afhængighed af Drejningsmomentet for en 8 HK Déri-Repulsionsmolor (Brown, Boveri & Gie). Naar Motoren skal præstere de 8 HK ved 1000 Omdrejninger, svarer dette til 5,7 m kg, og der kræves hertil en Børsteforskydning paa ca. 140° = *2p fra Startstillingen. Samtidigt er coscp = 0,82 og ri = 0,82. Repulsionsmotoren og Dérimotoren har faaet en stor Udbredelse og maa anses for at høre til de bedste og simplest konstruerede af de enfasede Motorer. Eichberg Motoren. Lad os igen se paa det simple Diagram for Seriemotoren (Fig. 1 a). Vi kan tænke os delle formet om til Diagrammet for Eichbergmotoren (Fig. 10) paa følgende Maade: Fig. 10. I Stedet for at sende Netstrømmen gennem Vik- lingen 3 paa Seriemotoren sender vi nu Strømmen gennem en Vikling paa Eichbergmotorens Anker repræsenteret ved Børsterne Be—Be. Vi vil i begge Tilfælde faa et Magnetfelt i samme (lodrette) Ret- ning. Spolen 3 er altsaa bleven erstattet af Anker- viklingen Be. Strømmen sendes videre fra Børsten Be gennem Statorviklingen 1, som i den kortsluttede Ankervikling Ba inducerer en vis Ankerstrøm. Dette er i Virkeligheden et lignende Tilfælde som vist paa Fig. 1 c. Blot sendes i Fig. 10 Strømmen gennem Kompensationsviklingen, medens Ankeret er kort- sluttet. Man kan ogsaa sammenligne Eichbergs Motor med Repulsionsmotorens Diagram Fig. 5. Viklingerne 1 og 2 er uforandrede, men i Stedet for at lægge Magnetiseringsbeviklingén 3 paa Sta- toren, har man ved Eichbergs Motor lagt den paa Rotoren, idet man har tilføjet et Børstesæt Be, hvor- igennem Netstrømmen sendes. Ved passende Valg af Ampérevindingerne kan man da faa det samme Felt som før. For at faa Strømstyrker og Spændinger, der maaske egner sig bedre for Kommuteringen, kan man indskyde en Transformator for den Strøm, der skal passere Børsterne a b (Fig. 11). Fig- 11. Eichbergs Motor arbejder bedst i Nærheden af del synkrone Omdrejningstal, og det kan bevises, at ved denne Hastighed er Faseforskydingsvinklen meget nær ved 0, d. v. s. cos <p — 1. Ved større Hastigheder kan man endda opnaa forudilende Strøm. Motoren har forøvrigt Seriekarakteristik, da den jo kan opfattes som en Variant af den almindelige Seriemotor. Den benævnes ofte Winler-Eichberg Motoren eller Latour’s Motor eller den kompenserede Repul- sionsmotor. Enfasemotorer med dobbelt Strømtilførsel. Ved Hjælp af en Autotransformator deles Net- spændingen i to Dele (Fig. 12), saaledes at Mag- netiseringsviklingen 3 paa Statoren og Rotorviklingen 2 ligger i Serie paa den ene Del af Spændingen, medens Kompensationsviklingen 1 fødes fra den resterende Del af Netspændingen. Ogsaa her kan Viklingerne ligesom ved Serie- motoren ombyttes eller kortsluttes eller tildels er- stattes med et ekstra Sæt Børster paa Rotoren. Det