Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

87 berginotor. Ved Stilstand vil der, naar S staar aaben, være en vis Spænding paa Børsterne 3—3, idet man i Stedet for en særlig Transformator (som paa Fig. 11) her benytter selve Statorviklingen som en Autotransformator. Eftersom Maskinen løber op, vil Rotationen frembringe en modsat rettet EMK ved Børsterne 3—3, og ved en bestemt Hastighed vil de to Spændinger være lige store, og Voltmeteret over S vil vise O. Man lukker nu S, og Maskinen vil løbe videre som Shuntmotor, nøjagtigt paa samme Maade som Motoren paa Fig. 13. Den paa Fig. 15 b viste Motor sættes i Gang som Repulsionsmotor med Vikling 2 i skraa Stil- ling (se Fig. 7 b), medens Afbryderen for Magnetise- ringsviklingen 3 er aaben, idet denne ellers vil virke som en Kortslutning for det fra Vikling 1 hidrø- rende Felt. Ved rigtig Hastighed lukkes Afbryde- ren (eventuelt automatisk), og Børsterne skydes til- bage i den paa Fig. 15 a viste Stilling. Motoren | løber da videre som Shuntmotor med konstant Ha- stighed. Vekselstrømsmotorer med konstant Hastighed kan imidlertid ogsaa skaffes ad andre Veje. Det har været omtalt, al man ved Hjælp af en Regu- lator, der paavirker Børstestillingen, kan opnaa, at Repulsionsmotoren gaar med konstant Hastighed, selv ved varierende Belastning. Saadanne Motorer anvendes f. Eks. i udstrakt Grad ved Ringspinde- maskiner (Brown Boveri, Allmänna Svenska). Man kan ogsaa indrette en Repulsionsmotor saa- ledes, at en Centrifugalregulator, der er anbragt paa Akslen, saa snart en vis Hastighed er opnaaet, kort- slutter samtlige Kommutatorlameller og eventuelt samtidig løfter Børsterne fra. Motoren løber nu videre som en enfaset Induktionsmotor med Kort- slutningsanker. Den har altsaa den Fordel at kunne gaa i Gang med Repulsionsmotorens store Drejnings- moment (Seriekarakteristik), medens den under Driften løber med en næsten konstant Hastighed = den syn- krone Hastighed 4- Slippet. Motoren er egentlig op- fundet af E. Arnold, men er i Amerika meget ud- bredt undei’ Navnet Wagner-Motoren. Paa Fig. 16 er vist Drejningsmomentet og Strøm- men under Igangsætning som Repulsionsmotor for en 6 polet Wagnermotor, 25 HK, ~ = 60, 220 Volt Det ses, at Strømstyrken i Igangsætningsøjeblikket er over 5 Gange det normale ved fuld Belastning, medens Drejningsmomentet er 3-doblet. Naar Motoren har naaet fuld Hastighed, og Kommutatoren er kortslullet, faas de paa Fig. 17 viste Kurver. Det ses, at Motorens Hastighed ved alle Belastninger ligger megel nær ved det synkrone Omløbstal 1200.