Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Trefasede Kommutatormotorer.
Indledning.
Ikke alene de enfasede, men ogsaa de trefasede
Kommutatormotorer har efterhaanden opnaaet en
høj Udvikling og ret stærk Benyttelse, idet den
kommutatorløse og derfor i sin Tid saa højt lov-
priste trefasede Induktionsmotor nok var noget nær
Idealel af en Motor lil visse Formaal, men paa den
anden Side ogsaa havde ret væsentlige Mangler. De
værste af disse Mangler var, at man ikke paa nogen
økonomisk forsvarlig Maade kunde regulere Hastig-
heden, og at Motoren nødvendigvis maatte optage
en Del wattløs Strøm til Magnetiseringen (ret stor
Faseforskydning). Induktionsmotoren haj- endvidere
Shuntmotorens Karakteristik, men til visse Formaal
ønskes netop en Maskine med Seriekarakteristik.
Ved Anvendelse af Komulatorer kan alle disse
Mangler i større eller mindre Grad afhjælpes.
Lad os til at begynde med betragte en trefaset
Induktionsmotor, hvis Rotor er bleven erstattet af et
Jævnstrømsanker med Kommutator.
Jævnstrømsankeret har en i sig selv lukket Be-
vikling, og det vil saaledes kunne erstatte et Kort-
slutningsanker.
Naar der sættes Trefasestrøm med Periodetallet
paa Stator, vil Ankeret derfor rotere med en
Hastighed n2, der kun er Slippet forskelligt fra den
synkrone Hastighed nt. Der opstaar altsaa Strøm i
D , J Ü 1 P(/Jl - n2) TT •
Rotoren med Frekvensen >----- —. Hvis man
fra 3 Punkter paa Rotoren, beliggende 120° fra hin-
anden, aftager Strøm gennem 3 Kontaktringe, vil
man derfor faa en trefaset Strøm med Periodetallet
ojg. Det kan nu bevises, at hvis man lægger 3 Bør-
ster paa Kommutatoren 120° fra hinanden, vil man
kunne udtage en trefaset Strøm med Periodetallet
— Nettets Periodetal.
Lad os først tænke Ankeret stillestaaende. Sta-
torens Drejefelt vil da i Ankeret ved almindelig
Transformationsvirkning frembringe et nyt Drejefelt
lige saa stort, men med modsat rettet Polaritet.
Hvis man nu paa 3 forskellige Punkter af den stille-
staaende Rotor, beliggende 120° fra hinanden, an-
bringer Kontakter (de tre Børster), vil man kunne
udtage trefaset Strøm, nøjagtigt svarende til, at vi
skaber Drejefeltet i Statoren ved at tilføre denne
Trefasestrøm gennem 3 faste Punkter. Det hele er
i Virkeligheden ikke andel end en AA beviklet
Transformator. Den trefasede Strøm, vi nu lager
ud af de tre Børster, har derfor Statorstrømmens
Frekvens 4
Selv om Roloren af en eller anden Grund skulde
falde paa at dreje sig med en eller anden vilkaarlig
Hastighed, vil dette ikke faa nogen Indflydelse paa
Periodetallet af den Strøm, vi udtager gennem Bør-
sterne paa Kommutatoren. Thi saavel Viklingerne
som Jernet baade i Stator og Rotor er jo aldeles
aldeles ensformig fordelt. Selv om Rotoren drejer
sig, vil den tilsyneladende altid have samme Stil-
ling i Rummet i Forhold lil Statoren, idet der altid
; vil være lige meget Jern og lige mange Vindinger
beliggende mellem de tre faststaaende Børster. I
Forhold til Børsterne paa Kommutatoren er det der-
for ligegyldigt, om Rotoren drejer sig eller ikke, og
den udtagne Strøms Frekvens vil altid være den
samme, nemlig
Rotoren kan altsaa betragtes som en Stator
Nr. 2, der staar fast i Rummet og som har 3 fasle
Klemmer, nemlig de 3 Sæt Børster. Hvis Strøm-
men var bleven sendt ind i Ankeret gennem 3 Kon-
taktringe, havde man ikke kunnet gøre denne Be-
tragtning gældende.
Man kunde ogsaa have ræsonneret saaledes:
Rotoren drejer sig med Hastigheden na, hvorfor
der i Reglen vil opstaa en Strøm med Frekvensen
p ■ (nj — n2) .. . e e . .
Denne Strøm vil vi faa lat i,
1 60
hvis vi kan tage den ud gennem Børster, der følger
med rundt, d. v. s. gennem Kontaktringe. Vil vi
derimod tage den ud gennem Børster, der staar
fast i Forhold til den roterende Vikling, maa vi
anvende en Kommutator. Lederne passerer denne
med Hastigheden n2 og vil altsaa opnaa et Periode-
tal men Strømmen har i Forvejen et Periode-
tal , der svarer til den relative Hastighed
60
ni — /?2- Resultatet bliver da, at den udtagne Strøm
vil faa et Periodetal, der svarer til Summen af disse
to Periodetal, nemlig -' I - aa 1
60 60 60
svarende til Hastigheden —■ n2) +Jn2 = /ij. Peri-
odetallet for den gennem Kummutatoren udtagne
D • /i
Strøm bliver altsaa
b()
Del vil nu være indlysende, at man ikke alene
vil kunne udtage Strøm af Rotoren med Netteis
Frekvens og eventuelt ved Hjælp af en Transfor
malor sende den tilbage til Nettet, men man vil og-
saa gennem en Transformator kunne tage Strøm fra
Nettet og gennem Kommutatoren sende den ind i
Rotoren.
Naar vi udtager Energi af Rotoren paa en In-