ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
88 Trefasede Kommutatormotorer. Indledning. Ikke alene de enfasede, men ogsaa de trefasede Kommutatormotorer har efterhaanden opnaaet en høj Udvikling og ret stærk Benyttelse, idet den kommutatorløse og derfor i sin Tid saa højt lov- priste trefasede Induktionsmotor nok var noget nær Idealel af en Motor lil visse Formaal, men paa den anden Side ogsaa havde ret væsentlige Mangler. De værste af disse Mangler var, at man ikke paa nogen økonomisk forsvarlig Maade kunde regulere Hastig- heden, og at Motoren nødvendigvis maatte optage en Del wattløs Strøm til Magnetiseringen (ret stor Faseforskydning). Induktionsmotoren haj- endvidere Shuntmotorens Karakteristik, men til visse Formaal ønskes netop en Maskine med Seriekarakteristik. Ved Anvendelse af Komulatorer kan alle disse Mangler i større eller mindre Grad afhjælpes. Lad os til at begynde med betragte en trefaset Induktionsmotor, hvis Rotor er bleven erstattet af et Jævnstrømsanker med Kommutator. Jævnstrømsankeret har en i sig selv lukket Be- vikling, og det vil saaledes kunne erstatte et Kort- slutningsanker. Naar der sættes Trefasestrøm med Periodetallet paa Stator, vil Ankeret derfor rotere med en Hastighed n2, der kun er Slippet forskelligt fra den synkrone Hastighed nt. Der opstaar altsaa Strøm i D , J Ü 1 P(/Jl - n2) TT • Rotoren med Frekvensen >----- —. Hvis man fra 3 Punkter paa Rotoren, beliggende 120° fra hin- anden, aftager Strøm gennem 3 Kontaktringe, vil man derfor faa en trefaset Strøm med Periodetallet ojg. Det kan nu bevises, at hvis man lægger 3 Bør- ster paa Kommutatoren 120° fra hinanden, vil man kunne udtage en trefaset Strøm med Periodetallet — Nettets Periodetal. Lad os først tænke Ankeret stillestaaende. Sta- torens Drejefelt vil da i Ankeret ved almindelig Transformationsvirkning frembringe et nyt Drejefelt lige saa stort, men med modsat rettet Polaritet. Hvis man nu paa 3 forskellige Punkter af den stille- staaende Rotor, beliggende 120° fra hinanden, an- bringer Kontakter (de tre Børster), vil man kunne udtage trefaset Strøm, nøjagtigt svarende til, at vi skaber Drejefeltet i Statoren ved at tilføre denne Trefasestrøm gennem 3 faste Punkter. Det hele er i Virkeligheden ikke andel end en AA beviklet Transformator. Den trefasede Strøm, vi nu lager ud af de tre Børster, har derfor Statorstrømmens Frekvens 4 Selv om Roloren af en eller anden Grund skulde falde paa at dreje sig med en eller anden vilkaarlig Hastighed, vil dette ikke faa nogen Indflydelse paa Periodetallet af den Strøm, vi udtager gennem Bør- sterne paa Kommutatoren. Thi saavel Viklingerne som Jernet baade i Stator og Rotor er jo aldeles aldeles ensformig fordelt. Selv om Rotoren drejer sig, vil den tilsyneladende altid have samme Stil- ling i Rummet i Forhold lil Statoren, idet der altid ; vil være lige meget Jern og lige mange Vindinger beliggende mellem de tre faststaaende Børster. I Forhold til Børsterne paa Kommutatoren er det der- for ligegyldigt, om Rotoren drejer sig eller ikke, og den udtagne Strøms Frekvens vil altid være den samme, nemlig Rotoren kan altsaa betragtes som en Stator Nr. 2, der staar fast i Rummet og som har 3 fasle Klemmer, nemlig de 3 Sæt Børster. Hvis Strøm- men var bleven sendt ind i Ankeret gennem 3 Kon- taktringe, havde man ikke kunnet gøre denne Be- tragtning gældende. Man kunde ogsaa have ræsonneret saaledes: Rotoren drejer sig med Hastigheden na, hvorfor der i Reglen vil opstaa en Strøm med Frekvensen p ■ (nj — n2) .. . e e . . Denne Strøm vil vi faa lat i, 1 60 hvis vi kan tage den ud gennem Børster, der følger med rundt, d. v. s. gennem Kontaktringe. Vil vi derimod tage den ud gennem Børster, der staar fast i Forhold til den roterende Vikling, maa vi anvende en Kommutator. Lederne passerer denne med Hastigheden n2 og vil altsaa opnaa et Periode- tal men Strømmen har i Forvejen et Periode- tal , der svarer til den relative Hastighed 60 ni — /?2- Resultatet bliver da, at den udtagne Strøm vil faa et Periodetal, der svarer til Summen af disse to Periodetal, nemlig -' I - aa 1 60 60 60 svarende til Hastigheden —■ n2) +Jn2 = /ij. Peri- odetallet for den gennem Kummutatoren udtagne D • /i Strøm bliver altsaa b() Del vil nu være indlysende, at man ikke alene vil kunne udtage Strøm af Rotoren med Netteis Frekvens og eventuelt ved Hjælp af en Transfor malor sende den tilbage til Nettet, men man vil og- saa gennem en Transformator kunne tage Strøm fra Nettet og gennem Kommutatoren sende den ind i Rotoren. Naar vi udtager Energi af Rotoren paa en In-