Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

89 duktionsmotor, vil denne løbe langsommere, og [ Trækkraften vil blive større. Hvis man udtager I denne Energi gennem de 3 Kontaktringe og tilintet- | gør den i Igangsætningsmodstanden, betyder det et j rent og skært Energitab. Tager vi derimod Ener- ' gien ud gennem Kommutatoren, kan vi, da Frekven- sen er den samme som ÎSettets, transformere den | tilbage til Netlet, saaledes at Energitabet væsentlig indskrænker sig til de smaa Tab paa Kommutato- ren og i Transformatoren. Man har altsaa gennem Kommutatoren el Middel til at opnaa en økonomisk Hastighedsregulering. Vi indsaa, at, naar vi havde en vis Strøm gen- I nem Kommutatoren, fandtes der i Rotor en Strøm og dermed ogsaa et Drejefelt med Periodetallet Dette Rotorfelt drejer sig altsaa synkront med Sta- torfeltet, der ogsaa har Periodetallet <'o1. Vi kan ved at variere paa Børstestillingen sørge for, at de to Felter falder sammen eller modvirker hinanden eller danner en vis Vinkel a med hinanden. Resul- tanten af disse to Felter vil altid have en saa- dan Værdi, at der ved Rotationen frembringes en modelektromotorisk Kraft svarende til Netspændin- gen P-j-det ohmske Spændingstab A P- Naar vi varierer paa Børstestillingen og altsaa dermed paa Vinklen a, vil Resultanten af de to Feller faa en anden Værdi, og som Følge deraf vil Hastigheden forandre sig, idet EMK = k • ø« • n2 = konstant, fordi EMK + A-P = P, og A P ved en given Belastning er konstant. Vi kan altsaa ogsaa opnaa en Hastig- hedsregulering ved Hjælp af Børsteforskydning. Man kan endvidere indrette sin Motor saaledes, al den ved en bestemt Hastighed og Børsteforskyd- ning netop ingen Faseforskydning har. Det er i Princippet ligegyldigt, om det synkront i roterende Drejefelt frembringes af Statoren eller paa en eller anden vilkaarlig Maade, blot Feltet overho- vedet er der. Hvis vi paa en eller anden Maade kunde sende en Jævnstrøm ind i Rotor saaledes, at | denne Strøm kunde skabe et Felt, der løb synkront | rundt, vilde Jævnstrømmen kunne overtage den hele Magnetisering, og Stator behøvede da ikke fra Nettet at optage nogen faseforskudt wattløs Strøm til Magnetiseringen. Vi kunde endda gøre Jævn- j strømmen saa stærk, at Feltet blev større end nød- j vendigt. Statoren vilde i saa Tilfælde optage en saadan wattløs Strøm fra Nettet, som kunde mod- virke den for stærke Magnetisering, d. v. s. vi havde derved ikke alene faaet den bagudilende induktive Faseforskydning ophævet, men endog faaet en ka- j pacitiv Faseforskydning. Nu kan man desvæn’e ikke anvende en saadan [ Jævnstrøm ved en Induktionsmotor, men vi ved, at man er i Stand til at frembringe et Drejefelt i Ro- toren synkront med Slalorens Drejefelt blot ved at sende Trefasestrøm ind i Rotoren gennem en Kom- mutator. Delle Drejefelt i Rotor vil være i Stand lil at overtage hele Magnetiseringen, og vi vil derfor ved at indrette Motoren paa passende Maade kunne op- naa ikke alene fuld Kompensering, d. v. s. Ophævelse af Faseforskydningen, men hvis det ønskes, kan vi ogsaa opnaa Overkompensering, d. v. s. kapacitiv F’aseforskydning. Trefasede Shuntmotorer. Heylands kompenserede Trefasemotor er en Motor, der er bygget efter delle Princip, idel (1er gennem en særlig Transformator kan tilføres (eller fratages) Rotoren Energi (Fig. 18). Fig. 18. Denne Motors Rotor bliver saaledes ogsaa mag- netiseret med en Strøm, der er ganske uafhængig af Belastningsstrømmen, og ,den vil derfor i sin Virkemaade nærmest svare til Jævnstrøms-Shunt- motoren. Det er en dobbelt fødet Motor, idet saa- vel Stator som Rotor modlager (eller afgiver) Strøm fra Nettet. Motorens Hastighed kan ændres ved Regulering paa Transformatoren, men ved en be- stemt Indstilling af denne vil Hastigheden ved alle Belastninger være ret nær konstant, idet der ses bort fra Slippet. Fasekompensering kan naturlig- vis kun opnaas ved et aldeles bestemt Transforma- tionsforhold, hvortil altsaa svarer et bestemt Om- løbstal. A. E. G. bygger f. Eks. Motorer af denne Art, hvor selve Statorbeviklingen benyttes som Auto- transformator. Kullene paa Kommutatoren kan ved en almindelig Kontroller forbindes til forskellige Punk- ter af Viklingen, og man kan derved opnaa en Række af forskellige Hastigheder fra ganske lave til el godi Stykke op over synkron Hastighed, f. Eks.