Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

7 Grænserne. Den økonomiske Maxime gjennemførtes heller ikke altid med lige stor Principfasthed — hverken i god eller daarlig Retning. 1 sidstnævnte Henseende bibeholdt man saaledes jevnlig Udførselsafgifter — hvis de havde bestaaet fra gammel Tid — for Varer, der dannede Landets vigtigste Exportartikler, men paa den anden Side mildnede man ogsaa nu og da altfor haarde Indførselsafgifter, selv om det gjaldt Artikler, hvis Produktion man lagde Vægt paa i selve Landet. Grjennemgaaende førtes dog Maximen igjennem med større eller mindre Strenghed i Størstedelen af Europa, og der kom først Vaklen i Systemet, da nye økonomiske Theorier havde fortrængt den merkantilistiske Opfattelse. Medens de merkantilistiske Theorier satte Industrien i første Række og krævede kunstige Midler til dens Opi’ethol- delse, gjorde den efterfølgende fy siokr atiske Skole i Frankrig Landbruget til Grundlag for Samfundshusholdningen og for- drede Frihed i den økonomiske Udvikling. Det var Naturen, der paa dette som paa de øvrige Omraader skulde indsættes i sin Ret og hermed den naturlige, den ubundne Frihed. Prin- cipet om at lade Forholdene udvikle sig frit for derigjennem af sig selv at naa til den heldiget mulige Løsning overførtes saa til den brittiske Skole, hvor det faldt sammen med de skotske Tænkeres Ideer og blev den vigtigste Grundsætning i det Adam Sinithske Hovedværk om Nationaløkonomien, Wealth oj nations, der udkom i Aaret 1776. Denne Grundsætning faldt desuden sammen med hele Tidens frisindede Retning, der sluttelig gav sig Udtryk i den franske Revolution, og det økonomiske Feltraab blev fra nu af, at Nationen stod sig bedst ved, at Staten ikke indgreb i det økonomiske Liv, men lod Alt gaa sin frie Gang, hvorved man lettest vilde naa til en harmonisk Ordning af Samfundsforholdene. I Praxis medførte denne Theori en Formildelse, ja tildels en indgribende Reform af de gamle Toldtarifer, man krævede fri Vareudvexling mellem Landene, man forudsatte, at hvert Land af sig selv vilde kaste sig over de Virksomheder, der bedst egnede sig for det, og at derved Produktionen og O in sætningen Land og Land imellem vilde fremmes, man gjorde med Styrke gjældende, at de øko- nomiske Love vare Naturlove, ensartede, enkelte, i lige Grad gjældende stedse og for alle Nationer, og at alle Lande i lige