Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1886
Forlag: Grøndahl & Søns Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 52
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
lade det. Der var meget taabeligt i den Idé, at ville gjøre
Erhvervelsen af ædle Metaller til et Lands økonomiske Hoved-
formaal — ihvorvel Taabeligheden, navnlig efter den Tids
Forhold, ingenlunde var saa umenneskelig stor, som man har
villet gjøre den til — der var ligeledes meget taabeligt i de
Midler, man anvendte for at naa Maalet, ihvorvel der selvføl-
gelig ogsaa ved disse kunde hæfte gode Sider, der kom Udvik-
lingen til Nytte. De Midler, man anvendte, var Kunst og Tvang.
Opgaven var at skabe en saa stor industriel Udvikling som
muligt i selve Landet, for at man i Stedet for at indføre fra
Udlandet kunde udføre dertil, hvorved man da atter vilde
opnaa en gunstig Handelsbalance og et Overskud af ædle
Metaller. Man oprettede derfor Fabriker i Hobetal, man ind-
førte nye Industrier, man undersøgte ikke, om alt dette egnede
sig for Landet, men foreløbig gav man uhyre Summer ud,
hyppigt uden at faa Udbytte deraf. Man lettede Indførselen
af Raaprodukter og Udførselen af Fabrikata, og man besvær-
liggjorde saa meget som muligt Indførselen af forarbejdede
Industriartikler. Det hele Tvangs- og Reguleringssystem —
ogsaa indadtil med Hensyn til Laugsbestemmelser, Tilvirknings-
bestemmelser o. a. in. — var selvfølgelig til megen Besvær,
men det manglede ikke sine gode Sider. Det har saaledes
utvivlsomt udviklet en vis professionel Gjennemsnitsdygtighed
— om det end ikke har væi'et skikket til Udvikling af Ta-
lenter — og det har muliggjort Industrier og Fabriksvirk-
somheder, der navnlig paa hin Tid rundt om i Landene neppe
helt havde kunnet undvære Statens Opmuntring og Under-
støttelse, og hvoraf mange ogsaa senere have vist sig at være
levedygtige. Dertil kommer, at Tvangsbestemmelserne faldt
mindre for Brystet, fordi man ikke var vant til bedre, hverken
fra Fortidens Bysamfund, som jo netop udmærkede sig ved
Rækker af Regler og Love, ved Jalousi og ved Korpsaand,
eller fra det enevældige Regime, mider hvilket man levede.
Naar undtages Tyskland med dets mange Smaastater, blev
dernæst i dc fleste Lande, efter fransk Mønster, de mange
indre Toldlinier mellem Provinserne indbyrdes ophævede, og
det lettere Samkvem indadtil maatte selvfølgelig for Datiden
være en Reform af saa stor Betydning, at den ingenlunde
kunde overskygges af de strænge Afgiftsbestemmelser paa