Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

1. Det er fra Tyskland, at Problemet om Frihandel eller Be- skyttelse paany er blevet gjort til et af Tidens brændende Spørgsmaal. Den vesteuropæiske Nationaløkonomi havde for- længst løst Spørgsmaalet, Lærebøger og Kongresser havde slaaet Beskyttelsen ihjel, og om Regjeringer og Parlamenter end ikke overalt kunde følge saa hurtigt med, da var dette for de fleste Landes Vedkommende mere en Følge af, at ind- gribende Toldreformer dog altid have mange Traditioner, mange bostaaende Rettigheder og mange finansielle Vanske- ligheder at overvinde, «rid af Modstand mod Principerne. Om end derfor Frankrig efter Krigen 1870 skaffede sig forøgede Indtægter ved forøgede Toldpaalæg, da spillede dette en saa- meget mindre Rolle for den almindelige europæiske Opfattelse, som det tyske Kejserrige — der jo nu førte an i Europa — fortsatte kraftigt paa den i Tyskland længst betraadte Fri- handelsbane. Men henad Slutningen af Halvfjerdserne rejstes Spørgsmaalet paany i vort sydlige Naboland; der kom Liv i det, det fik Fart, og det fik sin Løsning i Retning af udpræget Beskyttelsestold. Hordan denne Løsning lader sig forklare, er det Første, som jeg her i korte Omrids skal fremstille. Til alle Tider have selvfølgelig Statsmænd og Lærde haft Statens og Borgernes økonomiske Forhold under Over- vejelse, men det var først paa den Tid — i det syttende Aar- hundrede — da den moderne Stat var sat i System, Centra- lisationen gjennemført og Enevælden fastslaaet, at man begyndte med Konsekvens at regjere efter statsøkonomiske Maximer, d. v. s. skabte sig en Theori, der blev Rettesnoren for hele det følgende A århundredes praktiske Politik paa Samfundshus- holdningens Omraade. Den Theori, man regjerede efter, var som bekjendt Merkantilismen. Merkantilisterne vare Guld- magere. De vilde gjøre Guld og Sølv, de vilde trække de ædle Metaller til Landet, de vilde forhindre dem fra at for-