Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

11 Denne — berettigede — Emancipation fra de tidligere dominerende nationaløkonomiske Forfattere fik forøget Styrke og forceredes tidt frem til det Overdrevne efter 1870. Der var, som man vil erindre, i Tiden efter den fransk-tyske Krig en meget stærk Selvbevidsthed i det nye tyske Kejserrige, saa at man ikke nøjedes med at forherlige sit Land, sit Folk, sine Krige og Bedrifter direkte paa Prosa og paa Vers, man ar- bejdede sig saaledes op, at en stor Del af Skjønliteraturen ikke drejede sig om Andet end om Krigshelte og stærke Mænd og Kvinder, og saa at den videnskabelige Literatur ikke alene op- dagede, at den dybeste og grundigste Videuskabelighed havde sit Sæde i Tyskland, men at dette Land, naar man saa nøjere til, overhovedet altid havde været Sæde for en fuldt saa stor viden- skabelig Rigdom som hvilketsomhelst andet Land i Europa. Det var saaledes ikke frit for, at man paa Nationaløkonomiens Om- raade vilde gjøre gjældende, at Mænd, hvem til Dato kun faa havde hørt nævne, dog et eller andet Sted i længst forglemte Værker havde sagt det afgjørende Ord, som ikke-tyske For- fattere senere paany havde opfundet og haft mere Held med at udbrede, og at kun dette var Grunden til, at Tyngdepunktet i saa stor en Periode af Nationaløkonomiens Historie havde . ligget i den vesteuropæiske Literatur. Man skabte kort sagt en national Nationaløkonomi og i denne fik List selvfølgelig en fremragende Plads. Betydningen af, at den historiske, national-tyske Skole blev den herskende efter 1870, og at dens Forløber Fr. List kom til Ære og Værdighed blev naturligt den, at den Glorie af Uangribelighed, der havde omgivet Frihandelstheorien, tabte sig. Hvad enten man var enig eller uenig i den nærmere Begrundelse af Beskyttelsessystemet, indrømmede man i hvert Fald, at Spørgsmaalet ikke paa Forhaand paa abstrakt Maacle kunde afgjøres, men at dets Afgjørelse maatte afhænge af de konkrete Forhold, af det tyske Kiges Stilling, det tyske Folks nuværende økonomiske Situation. Man forlod med andre Ord det tidligere kosmopolitiske Standpunkt til Fordel for det na- tionale. man opgav den tidligere almengyldige Lov til Fordel foi’ den ved de nationale Forhold bestemte. Foruden at man saaledes substituerede alle Folkeslag med det Folk, i hvilket man levede, foretog man ogsaa en anden