Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

12 Svingning bort fra den tidligei’e nationaløkonomiske Lære, ved at anerkjende Statens Ret, ja dens Pligt til at gribe ind i Befolkningens økonomiske Forhold med Forsøg paa at regulere den. Der kunde selvfølgelig være Uenighed, om denne Regu- lering skulde foregaa som af List foreslaaet — ved Ophjælpning af Industrien, ved Beskyttelsestold o. 1. — eller paa anden Maade, men at det i og for sig ikke laa udenfor Statens Opgave at indblande sig i de økonomiske Forhold, derom var man i alt Væsentligt enig. Denne Fordring om Statsindgriben, denne Opgivelse af laissez-faire Principet var ikke fremkaldt ved Spørgsmaalet om Frihandel eller Beskyttelse, men ved den hele sociale Bevægelse. Sagen var, at samtidig ined at den liberalistiske Be- vægelse stod paa sit Højdepunkt, og samtidig med at Indu- strien gjorde rivende Fremskridt og Storbedrifternes Antal tiltog, opdagede man. at dette skete paa Bekostning af mange Menneskers Selvstændighed og Velvære, idet den lille Haand- værker forsvandt og gav Plads for Fabrikarbejderen, der hyppigt levede et Liv i Nødtørft og Elendighed og navnlig i skrigende Misforhold til det Liv, som de Besiddende førte, og til de Fordringer, som den stigende Kultur maatte kræve af et menneskeværdigt Liv. Man opdagede med andre Ord, at Gjennemførelsen af den fri Konkurrences Principer vel kunde forøge den samlede Nationalformue, men samtidig skabte en endnu uheldigere Fordeling end tidligere, og at Arbejderen, uden Statens Indblanding, vilde blive exploiteret til en Grad, som vilde bringe Ulykke over ham selv og hans Familie og derigjenneni over det hele Samfund. De socialistiske Forfattere, der først havde faaet Blik for laissez-jaire Principets Skygge- sider, havde let ved med skjærende og ubarmhjertig Kritik at vise det bestaaende Systems Mangler, og den Virksomhed, der i saa Henseende udfoldedes af engelske og franske Forfattere, efterfulgtes af tyske Forfattere, der paa en langt grundigere og langt mere systematisk Maade paapegede Konsekvenserne af den frie Konkurrences Gjennemførelse og af den bestaaende Arbejdsordning. Det var paa Basis af disse Skrifter, at Las- salle i Begyndelsen af Tredserne paabegyndte den socialistiske Propaganda i Tyskland, en Propaganda, der efter hans Død