Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

13 fortsattes og efterhaanden samlede den største Del af Tysklands Arbejdere omkring den socialdemokratiske Fane. Ihvorvel det nu var langtfra, at den historiske Skole hyldede socialistiske Principer i den Forstand, at den vilde gaa med til en Omkalfatring af den bestaaende Arbejdsordning eller lign., indrømmede den dog, at en Del af den Kritik, der var rettet mod de hidtil gjældende økonomiske Theorier og deres Udførelse i Praxis, var vel begrundet, og samstemmede ligeledes i, at Staten ikke burde nøjes med at spille Nat- vægterens Rolle, cl. v. s. udelukkende være i’etsbeskyttende, men at det ogsaa hørte med til Statens Opgaver at gribe ind i de økonomiske Forhold paa de Punkter, hvor den uind- skrænkede Frihed medførte iøjnefaldende Ulemper og Ulykke. Den historiske Skole — hvis Tilhængere paa Grund af den sociale Retning, Skolen havde taget efter Eisenachermødet i Oktober 1872, for Størstedelen sammenfattedes under Navnet den „kathedersocialistiske“ Gruppe — hævdede altsaa det dobbelte: dels at de økonomiske Former, som skulde søges gjennemførte i Tyskland, maatte bestemmes efter de konkrete Forhold i Tyskland og ikke kunde skabes efter en og samme Skabelon hele Verden over —• hvad der f. Ex. medførte, at Frihandelens konsekvente Gjennemførelse saare godt kunde være en Meningsløshed og til Ulykke for Tyskland, samtidig med at den var til Gavn for England — dels at Staten burde gribe regulerende ind, hvis det var nødvendigt — hvad der f. Ex. medførte, at hvis Frihandelen samlede Formuerne paa faa Hænder, men ødelagde Arbejderne, det da blev Statens Opgave at søge Midler herimod. Uden at det altsaa endnu var afgjort, om en Beskyttelse virkelig vilde være til Gavn for Tyskland, kunde foreløbig Kathedersocialister, Protektionister og Socialister godt slaa Følge et Stykke af Vejen, Sagen om Beskyttelsestoldens Indførelse kunde godt komme under al- mindelig Debat, og allerede dette var en meget væsentlig Sejr for de, som sædvanligt, beskyttelsesivrige Industridrivende og deres Talsmænd, der nu begyndte at leve højt paa de Listske Ideer, og som vare beredte paa iøvrigt at benytte sig at alle gunstige Omstændigheder, der maatte frembyde sig. Man kunde sige, at den Nationaløkonomi, der nu traadte i Stedet for den tidligere, var en realistisk, i Modsætning til