Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

25 naar det ofte høres, at Arbejdslønnen bestemmes ved Forholdet mellem Udbud og Efterspørgsel, saa er dette i mere end én Henseende fejl. I Længden bestemmes Arbejdslønnen som andre Varepriser ved Produktionsomkostningerne, men med den ejendommelige Forskjel, at medens Produktionsomkostningerne for andre Varer stadig søges bragt ned, saa søges de for Arbejdet, stadig bragt til Vejrs. De Vilkaar, under hvilke Mennesket opdrages og lever, søges jo stadig forbedrede, og for at dette kan naaes, nøjes man ikke blot med den billige Adgang til mangfoldige Nydelser, som Fremskridtet i Produk- tionen og Kommunikationen Aar for Aar forskaffer, men kræver ogsaa, at selve Lønnen for det menneskelige Arbejde skal blive højere. Til at hævde en gunstig standard of lije vil Be- skyttelsen for det Første bidrage moralsk, fordi Statens Beskyt- telse og Lettelsen overfor Udlandets Konkurrence vil paalægge Forpligtelser, som Arbejdersainfundene vel skulle vide at frem- holde for de forskjellige Arbeidsgivere. Den vil dernæst bidrage direkte dertil, fordi de industrielle Erhverv ere mere produktive end Landbruget og derfor lettere ville fremkalde en højere Arbejdsløn end dette. Endelig vil Industrivirksomheden, om ikke af anden Grund saa formedelst Samlivet i Byerne, uddanne en langt intelligentere Arbejdsklasse end Landbruget og atter ad den Vej fremkalde forøgede Fordringer til Livet, der atter ville kræve en forøget Arbejdsløn, en forøget Andel i Industriens Produktivitet. En yndet, men ugyldig Indvending herimod er, at det ingen Nytte er til for Arbejderen at faa højere Arbejdsløn under et Beskyttelsesregimente, eftersom jo derved ogsaa de Varer, han skal kjøbe, blive dyrere. Man glemmer herved ganske, at Beskyttelsen, ifølge sin Natur, maa være desto større, i jo højere Grad en Vare er Industriprodukt, at derfor — selv ved gjeimemført Beskyttelse — Landprodukterne have den mindste, Galanterivarer m. m. den største Beskyttelse, og at endelig derfor Arbejderen, hvis Forbrug selvfølgelig forholdsvis mindre omfatter Industriprodukter end Naturprodukter, mindre finere end grovere Varer, i forholdsvis ringere Grad end de øvrige Samfundsklasser vil gjenfinde og maatte betale den højere Arbejdsløn i de Varer, som han forbruger. Indvendingen er af samme Art som den, med hvilken man modsætter sig forhøjet Arbejdsløn i det Hele taget, stadigt overseende den Ejen-