Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

Forfatter: Marcus Rubin

År: 1886

Forlag: Grøndahl & Søns Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 52

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
26 dommelighed ved Produktionen, at jo større Arbejdets Andel er af en Vare, des mindre vil som Regel Arbejderens Forbrug af Varen beløbe sig til. En Beskyttelse, der bliver til Gavn for Industrien, vil derfor sandsynligvis ogsaa hæve Arbejdslønnen og blive til Gavn for Arbejderen. Og forhøjes den industrielle Arbejdsløn, vil dette sluttelig ogsaa komme den øvrige Arbejdsløn til Gode; det hele Niveau vil hæves. Man kan derfor roligt imødese den Indvending, at Beskyttelsen er en Ubillighed mod Ar- bejderne i de ErhVerv, der ikke beskyttes, thi dels ville Arbejderne, som sagt,, paa Grund af deres Vareindkjøbs Natur komme til at bære en forholdsvis ringe Del af Beskyttelsen, dels ville de til Grjengjæld have Udsigt til en Forhøjelse af Arbejdslønnen i deres Erhverv, selv om disse ikke høre til de beskyttede. Man maa tildels anvende den samme Betragtning overfor den generelle Indvending, at Beskyttelsen gaar ud over de Samfundsklasser, der ikke faa direkte godt af den, idet de komme til at betale deres Varer dyrere. Hertil kan bemærkes, at en moderat Beskyttelsestold kan være af den største Be- tydning for Fabrikanten og hele den paagj ælden de Industri og endda kun behøver at mærkes med et overordentlig ringe Beløb i Varens Detailpris. Men dertil kommer, at hvis man virkelig mener, at en livskraftig Industri er af stor Betydning for Udviklingen af Landets og Folkets Kræfter og for Hævdelsen af en taalelig Arbejdsløn Landet over, og at man kan bidrage hertil ved Beskyttelsestold, da vil' ogsaa de Samfundsklasser, <ler ikke aldeles direkte ere engagerede i de paagjældende Erhverv, jo dog indirekte nyde godt af Samfundets Fremskridt, og de ville da ad den Vej faa den Skat, de betale til Stats- kassen, refunderet. Det er intet Under, at vor Tid paany med Begjærlighed har vendt sig til Protektionismen*; thi i næsten alle Lande nødsages man til at substituere Agerbruget med Industrien, der skal optage Landbostandens Overskud; Derfor søger man alle Midler til at fremhjælpe Industrien. Dette kan man gjøre saa kunstigt og under saa, højt spendte Forventninger om Beskyttelsens Virkninger, at man fremkalder umulige Industrier, der tilsidst ende med Ruin, saaledes som det f. Ex. paa flere Omraadei* er sket i Amerika. Men man kan ogsaa gjøre det