Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1886
Forlag: Grøndahl & Søns Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 52
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
dommelighed ved Produktionen, at jo større Arbejdets Andel
er af en Vare, des mindre vil som Regel Arbejderens Forbrug
af Varen beløbe sig til.
En Beskyttelse, der bliver til Gavn for Industrien, vil
derfor sandsynligvis ogsaa hæve Arbejdslønnen og blive til
Gavn for Arbejderen. Og forhøjes den industrielle Arbejdsløn,
vil dette sluttelig ogsaa komme den øvrige Arbejdsløn til Gode;
det hele Niveau vil hæves. Man kan derfor roligt imødese
den Indvending, at Beskyttelsen er en Ubillighed mod Ar-
bejderne i de ErhVerv, der ikke beskyttes, thi dels ville
Arbejderne, som sagt,, paa Grund af deres Vareindkjøbs Natur
komme til at bære en forholdsvis ringe Del af Beskyttelsen,
dels ville de til Grjengjæld have Udsigt til en Forhøjelse af
Arbejdslønnen i deres Erhverv, selv om disse ikke høre til de
beskyttede. Man maa tildels anvende den samme Betragtning
overfor den generelle Indvending, at Beskyttelsen gaar ud over
de Samfundsklasser, der ikke faa direkte godt af den, idet de
komme til at betale deres Varer dyrere. Hertil kan bemærkes,
at en moderat Beskyttelsestold kan være af den største Be-
tydning for Fabrikanten og hele den paagj ælden de Industri
og endda kun behøver at mærkes med et overordentlig ringe
Beløb i Varens Detailpris. Men dertil kommer, at hvis man
virkelig mener, at en livskraftig Industri er af stor Betydning
for Udviklingen af Landets og Folkets Kræfter og for Hævdelsen
af en taalelig Arbejdsløn Landet over, og at man kan bidrage
hertil ved Beskyttelsestold, da vil' ogsaa de Samfundsklasser,
<ler ikke aldeles direkte ere engagerede i de paagjældende
Erhverv, jo dog indirekte nyde godt af Samfundets Fremskridt,
og de ville da ad den Vej faa den Skat, de betale til Stats-
kassen, refunderet.
Det er intet Under, at vor Tid paany med Begjærlighed
har vendt sig til Protektionismen*; thi i næsten alle Lande
nødsages man til at substituere Agerbruget med Industrien,
der skal optage Landbostandens Overskud; Derfor søger man
alle Midler til at fremhjælpe Industrien. Dette kan man gjøre
saa kunstigt og under saa, højt spendte Forventninger om
Beskyttelsens Virkninger, at man fremkalder umulige Industrier,
der tilsidst ende med Ruin, saaledes som det f. Ex. paa flere
Omraadei* er sket i Amerika. Men man kan ogsaa gjøre det