Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

36 Fyrst Bismarck sejrrig faaet gjennemført, hvad han udtalte som sin Hensigt i sin Skrivelse til Forbundsraadet af 15de December 1878, en Skrivelse, der i flere Henseender synes bygget over de paa. den protektionistiske Reformlorcnings Generalforsamling den 15de Februar s. A. vedtagne Resolutioner. Ifølge denne Skrivelse var det Kanslerens Hensigt at for- mindske den direkte Skattebyrde ved Forøgelse af de indirekte Staffer og da særlig af Tolden, at indføre almindelig Told- pligt, saaledes at i det væsentlige kun saadanne Raaprodukter, som aldeles ikke (f. Ex. Bomuld) eller kun i forholdsvis ringe Grad produceredes i Riget, forhleve toldfri, at skaffe de tyske Produkter en Avance fremfor de fremmede Landes, saa længe Udlandet opretholdt sine Toldskranker, og at gjøre denne Beskyttelse almindelig, for at den ikke for enkelte Industri- grene skulde virke som et Privilegium. — Nu er Principet gjennemført’ Alt er toldbelagt, undtngen Raaprodukterno i allefegentligst Forstand — forsaavidt de ikke danne en Hoved- industri i Tyskland — iøvrigt svares der Told af Landbopro- dukter og endnu mere af Industriartikler, af Halvfabrikata og endnu mere af Helfabrikata, af Nødvendighedsartikler og endnu mere af Luxusartiklei'. I Slutningen af Fyrst Bismarcks ovennævnte Skrivelse heder det, at Virkningen af cn almindelig Toldforhøjelse paa Detailpriserne kun vil blive forsvindende ved de ringere Toldforhøj eiser, og at den heller ikke vil være af saa stor Betydning, som man tror, ved de højere tariferede Varer, som ogsaa fabrikeres i Indlandet, da sandsynligvis den udenlandske Producent for at kunne afsætte sine Varer vi] komme til at overtage hele Tolden eller cn Del deraf, men at, selv om der skulde komme en almindelig Prisforhøjelse, dette kun vil komme til at gaa ud over dom, der blot cre Konsumenter, og disse ville tilsidst ogsaa faa Erstatning ved de højere Lønninger o. 1., som det vil være let at forskaffe dem „ved den almindelig stigende Nationalvelstand og de rigeligere forsynede offentlige Kasser“. Der er, som man vil forstaa af det foregaaende, ikke lidet omdisputabelt, i disse Kanslerbetragtninger, baade i Udtalelsen om Prisernes Høide og om Skattens Overvæltning, det vil ogsaa falde vanskeligt at føre, i hvert Fald noget di- rekte, Bevis for, at Nationalvelbtanden siden 1879 er stegen