Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

Forfatter: Marcus Rubin

År: 1886

Forlag: Grøndahl & Søns Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 52

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
37 paa Basis af Toldforhøjelserne, men Et er sikkert, at „de offentlige Kasser“ havde staaet sig derved, og denne Del af Reformen — den mest haandgribelige og sikkerlig ikke den mindst vigtige — den er lykkedes fortræffeligt. Thi Toldafgif- terne for det tyske Rige udgjorde i det sidst forløbne Dc- cennium: Ialt Million o: pr. Hoved Rmk. Rmk. Kalen- (1874 115,2 2,76 deraar. [1875 120,8 2,87 1876/77 (116,9) 2,74 1877/78 115,1 2,66 Finans- 1878/79 114,7 2,62 aar 1879/80 141,9 3,21 1. April 1880/81 182,2 4,08 til 31. 1881/82 196,9 4,38 Marts. 1882/83 209,2 4,63 1883/84 208,3 4,58 Saaledes var Toldindtægten i 1874, 115 Mill., omtrent lig med Toldingtægten 5 Aar senere, det økonomisk døde Aar 1878/79, umiddelbart før Revisionen. Men fra dette Aar og indtil Udgangen af det følgende Femaar er Toldindtægten stegen med ikke mindre end 93 Mill, eller 81 pCt. Den lille Nedgang fra 1882/83 til 1883/84 skyldes den ovenfor omtalte Handelstraktat med Italien og Spanien, men fraregnes Gruppen „Sydfrugter“, har der ogsaa i dette Aar været Fremgang, saaledes som fra Aar til Aar siden den nye Toldtarifs Ind- førelse, og denne Fremgang vil selvfølgelig atter blive kjendelig forøget, naar Tarifen af 1885 træder i Kraft. Samtidig undergaar jo ganske vist ogsaa loldbeløbet pi- Hoved gu tilsvarende Stigning — hvad der da rigtignok atter, hvis Løfterne kunne holdes, skulle refunderøs, endogsaa med. Konter, ad direkte eller indirekte Vej. Det Billede, man faar af den nuværende Toldlovgivning i Europas størro Fastlandsstater, ogsaa udenfor lyskland, er gjennenigaaende et protektionistisk. Selvfølgelig er det Kxempel, et Land som Tyskland giver, af megen Betydning, ikke blot direkte, ved at man efterligner dets Fremgangsmaade, men ogsaa indirekte, ved at man hos de øvrige Stater skaber eu