Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1886
Forlag: Grøndahl & Søns Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 52
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Udvalg, der for størstedelen bestod af Kjøbmænd og iøvrigt
af enkelte Fabrikanter og Nationaløkonomer, lod sig nøje med
den Bemærkning angaaende en Revision af Tolden paa for-
arbejdede Varer, at „en saadan Revision udkræver en i det
Enkelte gaaende Undersøgelse af de Vilkaar, under hvilke hver
enkelt Industrigren arbejder, og af den Betydning, den paa-
gjældende Industrigren har for den Del af Befolkningen, som
derigjennem har sit Erhverv.“
Derimod har Regjeringen intet Hensyn taget til den paa
den nationaløkonomiske Kongres i Malmø i Sommeren 1881
vedtagne Beslutning om, at man skulde anmode <lc respektive
Regjeringer om saavidt muligt at ophæve eller formindske de
Afgifter, der besvære Vareomsætningen mellem de skandinaviske
Riger. Den virkelige Mening med denne Resolution var at
søge et egentligt Toldforbund mellem de skandinaviske Riger
tilvejebragt — eller i det mindste Mellemrigstoldloven mellem
Sverig og Norgo udvidet til ogsaa at omfatte Danmark — og
den Minoritet, der med Grev Sparre, en af det svenske Be-
skyttelsespartis Hovedmænd, i Spidsen, stemte imod Resolutio-
nen, gjorde dette mindre af Modvilje imod selve Forslaget, end
fordi den tillige vilde have en udtrykkelig protektionistisk Ud-
talelse tilføjet Resolutionen. — En saadan nordisk Toldunion,
af snevrere eller videre Omfang, vil ikke kunne vedtages, uden
at. en Del Interesser ville lide derved, og endnu langt flere
ville antages at, lide derved; det vil blive vanskeligt eller umuligt
at, paavise dons Følger for hver enkelt Handels- eller Industri-
gren, og ihvorvel nøjagtige Opgjørelser og Undersøgelser selv-
følgelig maa gaa forud, vil cn saadan Union dog til syvende
og sidst kun kunne realiseres under en fælles AlmenføJelse af,
at den vil gjøre hvert enkelt af de smaa nordiske Folk baade
merkantilt og politisk større, give større Virksomhed, større
Afvexling i Produktionen, større Opland, større Omsætning ind-
adtil og en mere betydningsfuld Stilling udadtil. Spørgsmaalet
om, hvorvidt Stillingen udadtil — i merkantil Henseende
— skal bestemmes fra et Frihandels- eller Beskyttelsesstand-
punkt, vil jo ingenlunde være anteciperet ved Stiftelsen af
Forblindet indadtil, og dersom man nøjes med en Udvidelse
af den svensk-norske Mellemrigslov til ogsaa at omfatte Dan-
mark. vil dot jo fremdeles staa hvert Land frit for iøvrigt at