Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1886
Forlag: Grøndahl & Søns Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 52
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
bestemme sit Toldforhold til den øvrige Omverden, som det
ønsker. Men til alt sligt er der sikkert langt frem. Noget
saadant gjennemføres vanskeligt uden Sympathi mellem de paa-
gjældende Staters Regjeringer, endnu vanskeligere, naar den ene
af Staterne befinder sig i en saadan politisk Tilstand som for
Øjeblikket Danmark.*)
Det er svært at afgjøre — selv uden saa store Vuer som
en nordisk Toldunion — hvornaar vi, blot for Danmark alene,
faar en ny Toldlov i Stand. Deraf vil det ogsaa afhænge,
om denne mest kommer til at gaa i protektionistisk eller mest
i liberalistisk Retning. Thi fraregnet alle mulige Theorier og
alle Beviser for og imod, saa ville vi, naar hele Europa har
Beskyttelse, sandsynligvis blive nødte til at følge Trop, dels
for at have Retorsionssatser paa Haanden, dels og navnlig,
fordi vi ellers ville blive oversvømmede af fremmede Industri-
varer, der ville ødelægge vor egen Industri, samtidig med at vi
lokkes til at kjøbe Mere, end vi kunne taale, saa at det Hele
let en Dag ender med et Knald. Men har det øvrige Europa
liberalistiske Tarifer, saa ville vi allerede af den Grund vanskeligt
kunne have eu decideret Beskyttelsestarif, at det for vore Nabo-
lande da vil være en let Sag at chikanere os ud af denne
Position ved i al Fredelighed at aabne en Toldkrig imod os.
Visse almindelige Opgaver maa dog enhver fremtidig Re-
vision af Toldtarifen sætte sig. Det maa blive Opgaven at
borttage Tolden fra alle saadanne Varer, om hvis Karakter
som Raaprodukt der ikke hersker nogen Tvivl, og at borttage
den fra saadanne Varer, hvor Satserne hverken i og for sig
eller som Komplement ere af Betydning for Industrien, men
kun ere bievne staaende som tilfældige Rester fra Fortidens
Massepaalæg, og hvor man derfor, hellere end at beholde dem,
maa godtgjøre, om det saa skal være i rede Penge, de Tab,
som En og Anden kunde lide ved Ophævelsen. Det maa der-
*) Paa det i Kjøbenhavu i Eftersommeren 1885 afholdte Handels-
møde vedtog Forsamlingen efter eu af Etatsraad C. F. l'ietgtn
indledet Diskussion og ifølge hans Forslag følgende Resolution:
„Handelsmødet andrager Regjeringen om at træde i Forhandling
med den svensk-norske Regjering om Nedsættelse af en Fælles-
kommission til at tage under Overveielse Oprettelsen af en Told-
forening mellem de nordiske Lande.“
4