Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
415
K a ff ei n—Ka ffenoteri nger
416
Sorter forsendes undertiden i Skallerne. De
vigtigste Sorter er, 1) Arabisk K., Mokka,
som er en af de fineste; smaa Bønner af for-
skellig Farve. Hovedpladsen er Aden. Den
ægte kommer sjældent til Evropa. Over Lon-
don sælges som Mokka Levantiner-K. fra
Abyssinien eller smaa Java- og Ceylonbøn-
ner. 2) Afrikansk K. Bedst er Bourbon fra
Øen Réunion og Usambara fra engelsk og
tysk Østafrika, der staar Mokka nær i Kva-
litet. Fra Liberia i Vestafrika kommer store,
flade, gule Bønner af god Kvalitet. 3) Øst-
asiatisk K. Java-K. anses for at være den
fineste efter Mokka. Bønnerne er ret store.
Farven, brun, guldgul, blaagrøn eller bleg-
grøn, danner Grundlaget for Sorteringen.
Brun og højgul betinger højst Pris. Efter
Produktionsegnene betegnes den Batavia
(Malang), Tagal, Preanger o. fl.; ringere Sor-
ter er Cheribon og Samarang. Menado fra
Celebes er af god Kvalitet, Padang fra Su-
matra mere ordinær. 4) Sydamerikansk K.
Brasil i ca. 200 Sorter fra Brasiliens for-
skellige Provinser udgør ca. 75 % af Ver-
densproduktionen og er af meget forskellig
Kvalitet. Den bedste er Santos, derefter Ba-
hia og Ceara, ligeledes er Pio i Reglen en
god Vare. Høstaaret regnes fra 1. Juli og
Udførslen sker navnlig over Rio de Janeiro
og Santos. 5) Centralamerikansk K. Herunder
indbefattes Kaffe fra nordlige sydamerikan-
ske Egne, som Surinam, Demerara, Vene-
zuela (Laguayra, Maracaibo, Puerto-Cabello),
endvidere Costarica, Guatemala og Nicaragua
i Mellemamerika, samt Meksiko. Heraf er
mange særdeles gode Kvaliteter, som til Dels
fortrænger Javakaffen. 6) Vestindisk K. Til
Europa kommer mest fra Domingo (fra Haiti)
og Portorico; gode Sorter er ogsaa Kuba og
Jamaika. Foruden de nævnte, dyrkes Kaffe
paa Ceylon, Sandwichøerne, Filippinerne,
Madagaskar o. fl. St. — Forsendelsen af
Kaffe sker i Sække eller Baller af Jute,
Straa, Bomuld o. 1. å 50—150 kg, ogsaa i
Kasser og Fade. Ved Lagring, for finere
Sorter indtil 3 Aar, ved simplere 6—10 Aar,
forandres den raa, bitre Smag til en finere
og mildere. Ofte appreteres den ved Behand-
ling med Vanddamp og hurtig Tørring, hvor-
ved Bønnerne bliver større, eller farves med
Talkum, Kulstøv, Indigo, Okker, Kromgult
(giftigt), Tjærefarver m. m. og poleres med
Savsmuld, Paraffin o. 1. — Ved Sortering
fremkommer Triage, som mest bestaar af
sorte og itubrækkede Bønner, blandet med
Skaller. Havareret er Kaffe, naar den har
lidt Skade ved Transporten, marineret, naar
den er beskadiget af Søvand. Kunstige Kaffe-
bønner fabrikeres af Bønnemel, Fedt, lidt
Kaffe, Ler o. a. — K. indeholder Sukker,
kvælstofholdige Stoffer, fede Olier, Garve-
stof, Træstof, forskellige opløselige Stoffer,
lidt mineralske Stoffer og ca. 1 % Kaffein
(s. d.). Den bruges altid som Brændt K.
Brændingen, d. e. Ristning, sker ved Hjælp
af ophedet Luft i lukkede Tromler, hvorved
dannes Karamel, en æterisk Olie Kaffeol, og
Bønnerne bliver mere porøse og lettere at
pulverisere. Den rene K. indeholder ca. 25 %
opløselige Stoffer. Ved Brændingen er Svin-
det 18—20 %, hvorfor den ofte forfalskes
ved Glasering, d. v. s. at Bønnerne før Bræn-
dingen fugtes med 5—25 % Sirup, navnlig
af Glykose (s. d.). Den br. K. males før
Brugen. Forfalskning af den malede Kaffe
er nu sjældnere.
Kaffein, Coffein, Tein, et Alkaloid (s. d.),
som findes i Kaffebønner og -blade, Te,
Kolanødder o. fl. I smaa Mængder virker
det stimulerende, i større som Gift.
Kaffenote ring er. I København noteres
alle Sorter i Øre pr. x/2 kg, ufortoldet. Tara
beregnes for Brasil Kaffe; for alle andre Sor-
ter saavel som for anden Pakning end Sække
gives skadesløs Tara. — I Hamborg noteres
per y, kg i Pf. Type for Terminshandler er
»Santos good average«. Salgsenhed 500 Sække.
— I London noteres per cwt. Type for Ter-
minshandler er »Santos good average« med
Salgsenhed 250 Sække. — De hollandske No-
teringer er per 1/2 kg i Cents. Der gøres
Terminsforretning i Amsterdam og Rotter-
dam baade i Santos- og i Java-Kaffe. — I
Håvre og Marseille noteres i Francs per 50 kg.
Terminstypen er i Havre »Santos good ave-
rage«, i Marseille »Rio bon ordinaire«. Salgs-
enhed 500 Sække. — New-York noteres i
Cents per Ib. For Terminshandler er Note-
ringen i Dollars per Cental (100 Ib). Type
er Rio No. 7, men andre Sorter kan leveres
i Stedet efter et vist indbyrdes Prisforhold.
Salgsenheden er 250 Sække. — Brasilien no-
terer i Reis per 10 kg. Der noteres dog ogsaa
i sh og d per ewt (112 Ib) c & f evropæiske