Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
415 K a ff ei n—Ka ffenoteri nger 416 Sorter forsendes undertiden i Skallerne. De vigtigste Sorter er, 1) Arabisk K., Mokka, som er en af de fineste; smaa Bønner af for- skellig Farve. Hovedpladsen er Aden. Den ægte kommer sjældent til Evropa. Over Lon- don sælges som Mokka Levantiner-K. fra Abyssinien eller smaa Java- og Ceylonbøn- ner. 2) Afrikansk K. Bedst er Bourbon fra Øen Réunion og Usambara fra engelsk og tysk Østafrika, der staar Mokka nær i Kva- litet. Fra Liberia i Vestafrika kommer store, flade, gule Bønner af god Kvalitet. 3) Øst- asiatisk K. Java-K. anses for at være den fineste efter Mokka. Bønnerne er ret store. Farven, brun, guldgul, blaagrøn eller bleg- grøn, danner Grundlaget for Sorteringen. Brun og højgul betinger højst Pris. Efter Produktionsegnene betegnes den Batavia (Malang), Tagal, Preanger o. fl.; ringere Sor- ter er Cheribon og Samarang. Menado fra Celebes er af god Kvalitet, Padang fra Su- matra mere ordinær. 4) Sydamerikansk K. Brasil i ca. 200 Sorter fra Brasiliens for- skellige Provinser udgør ca. 75 % af Ver- densproduktionen og er af meget forskellig Kvalitet. Den bedste er Santos, derefter Ba- hia og Ceara, ligeledes er Pio i Reglen en god Vare. Høstaaret regnes fra 1. Juli og Udførslen sker navnlig over Rio de Janeiro og Santos. 5) Centralamerikansk K. Herunder indbefattes Kaffe fra nordlige sydamerikan- ske Egne, som Surinam, Demerara, Vene- zuela (Laguayra, Maracaibo, Puerto-Cabello), endvidere Costarica, Guatemala og Nicaragua i Mellemamerika, samt Meksiko. Heraf er mange særdeles gode Kvaliteter, som til Dels fortrænger Javakaffen. 6) Vestindisk K. Til Europa kommer mest fra Domingo (fra Haiti) og Portorico; gode Sorter er ogsaa Kuba og Jamaika. Foruden de nævnte, dyrkes Kaffe paa Ceylon, Sandwichøerne, Filippinerne, Madagaskar o. fl. St. — Forsendelsen af Kaffe sker i Sække eller Baller af Jute, Straa, Bomuld o. 1. å 50—150 kg, ogsaa i Kasser og Fade. Ved Lagring, for finere Sorter indtil 3 Aar, ved simplere 6—10 Aar, forandres den raa, bitre Smag til en finere og mildere. Ofte appreteres den ved Behand- ling med Vanddamp og hurtig Tørring, hvor- ved Bønnerne bliver større, eller farves med Talkum, Kulstøv, Indigo, Okker, Kromgult (giftigt), Tjærefarver m. m. og poleres med Savsmuld, Paraffin o. 1. — Ved Sortering fremkommer Triage, som mest bestaar af sorte og itubrækkede Bønner, blandet med Skaller. Havareret er Kaffe, naar den har lidt Skade ved Transporten, marineret, naar den er beskadiget af Søvand. Kunstige Kaffe- bønner fabrikeres af Bønnemel, Fedt, lidt Kaffe, Ler o. a. — K. indeholder Sukker, kvælstofholdige Stoffer, fede Olier, Garve- stof, Træstof, forskellige opløselige Stoffer, lidt mineralske Stoffer og ca. 1 % Kaffein (s. d.). Den bruges altid som Brændt K. Brændingen, d. e. Ristning, sker ved Hjælp af ophedet Luft i lukkede Tromler, hvorved dannes Karamel, en æterisk Olie Kaffeol, og Bønnerne bliver mere porøse og lettere at pulverisere. Den rene K. indeholder ca. 25 % opløselige Stoffer. Ved Brændingen er Svin- det 18—20 %, hvorfor den ofte forfalskes ved Glasering, d. v. s. at Bønnerne før Bræn- dingen fugtes med 5—25 % Sirup, navnlig af Glykose (s. d.). Den br. K. males før Brugen. Forfalskning af den malede Kaffe er nu sjældnere. Kaffein, Coffein, Tein, et Alkaloid (s. d.), som findes i Kaffebønner og -blade, Te, Kolanødder o. fl. I smaa Mængder virker det stimulerende, i større som Gift. Kaffenote ring er. I København noteres alle Sorter i Øre pr. x/2 kg, ufortoldet. Tara beregnes for Brasil Kaffe; for alle andre Sor- ter saavel som for anden Pakning end Sække gives skadesløs Tara. — I Hamborg noteres per y, kg i Pf. Type for Terminshandler er »Santos good average«. Salgsenhed 500 Sække. — I London noteres per cwt. Type for Ter- minshandler er »Santos good average« med Salgsenhed 250 Sække. — De hollandske No- teringer er per 1/2 kg i Cents. Der gøres Terminsforretning i Amsterdam og Rotter- dam baade i Santos- og i Java-Kaffe. — I Håvre og Marseille noteres i Francs per 50 kg. Terminstypen er i Havre »Santos good ave- rage«, i Marseille »Rio bon ordinaire«. Salgs- enhed 500 Sække. — New-York noteres i Cents per Ib. For Terminshandler er Note- ringen i Dollars per Cental (100 Ib). Type er Rio No. 7, men andre Sorter kan leveres i Stedet efter et vist indbyrdes Prisforhold. Salgsenheden er 250 Sække. — Brasilien no- terer i Reis per 10 kg. Der noteres dog ogsaa i sh og d per ewt (112 Ib) c & f evropæiske