Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

419 Kalciiimfosfat—Kaliumhydroksyd 420 Kalcium fos fat, fosforsur Kalle, Ca3 (PO4)2, udgør Hovedbestanddelen af Apatit og Fosf oriter, Thomasslakke, Ben og Benaske (se de forsk. Art.). Ved Behandling med Svovlsyre omdannes det til surt Kalcium- fosfat, se Superfosfat og Gødningsstoffer. Kalciumkarbid, CaC2, fremstilles ved Ophedning i elektrisk Ovn af en Blanding af knust Koks og brændt Kalk. Det er en graalig krystallinsk Masse, som bringes i Handelen knust, i Tromler eller Blikdaaser. Af Luftens Fugtighed sønderdeles det og anvendes til Fremstilling af Acetylen (s. d.) og Kalciumcyanamid (s. ovfr.). Kalciumka rbonat, CaCO3, findes i Na- turen som Kalkspat, Kalksten, Kridt, Mar- mor, i Mergel o. 1. Fremstillet ad kemisk Vej, som et hvidt Pulver, bruges det i Me- dicinen og til Tandpulver. Kalciumklorid, CaCl2, er i ren Tilstand hvide, vandholdige Krystaller, som anven- des til kemiske Præparater og i Mineral- vandsfabrikationen. Det fremkommer i store Mængder som Biprodukt ved Fabrikationen af Ammoniak og Soda som en graalig, klum- pet, stærkt vandsugende Masse, der anvendes til Støvbinding paa Veje, Tørring af Luft- arter o. a. Kalciumnitrat, Ca(NO3)2, se Kalksal- peter. Kalciumsulfit, surt, Kalciumbisulfit, sur svovlsyrlig Kalk, fremstilles af Svovldi- oksyd og Kalksten. Anvendes til Blegning og navnlig ved Fremstilling af Cellulose (s. d.) Kalender, 1) Tidsregning, se gregoriansk og juliansk Kalender. 2) En Bog el. 1. med Aarets Dage i kronologisk Rækkefølge til Noteringer o. 1. Kalenderaar løber fra 1. Januar til 31. I December, begge Dage inklusive. kalfatre (Skib), udbedre, tætte. Kali, egentlig Betegnelse for Kaliumilte, K2O; i sammensatte Ord betyder det, at Stoffet indeholder Kalium (s. d.), f. Eks. Kalisalte, Kaligødninger, Kalisæber o. s. v. Ofte bruges det fejlagtig som Betegnelse for Kaliumhydroksyd, Kaliumklorat o. fl. Kaliaturtræ, se Sandeltræ, kalieren (t)., tabe i Vægt. kaliforniske Vine, mørke, fyldige, stær- ke Vine med god Buket af lignende Karakter som sydfranske og spanske Vine. De for- trænger efterhaanden en Del af de euro- pæiske Vine fra det amerikanske Marked og udføres i stigende Mængde til Europa. De bedste kommer fra Los Angelos. Kaliko, se Kattun. Kalipasta, se Gibs. Kalisalpeter, Kaliumnitrat, KNO3, se Salpeter. Kalium, K, Potassium, findes i Naturen kun som Forbindelser, i Felspat, Glimmer, navnlig i Stassfurtersaltene og i alle Planter. Det er et hvidt, blødt Metal, lettere end Vand, og maa opbevares under Petroleum, da det hurtig omdannes af Luftens Fugtig- hed. Kaliumcyanid, KCy, Cyankalium, blaa- surt Kali, kommer i Handelen som Stænger el. Plader af en hvid krystallinsk Masse. Det sønderdeles i Luften under Udvikling af den giftige Cyanbrinte (Blaasyre) og er meget giftigt. Med Metaller danner det op- løselige Dobbeltsalte og anvendes derfor i stor Maalestok til Udvinding af Guld (s. d.)r ved Forgyldning, Forsølvning og Fornikling, i Fotografien og til andet kemisk Brug. Kaliumdi kro mat, K2Cr2O7, rødt krom- surt Kali, fremstilles af Kromjærnsten (s. d.) som orangerøde Krystaller. Anvendes i Far- veriet, Blækfabrikationen, Fotografien og til Fremstilling af andre Kromforbindelser, bl. a. Kaliumkromat, K2CrO4, som danner lysegule Krystaller. Erstattes ofte af Na- triumdikromat. Kaliumferricyanid, K3FeCy6, rødt Cy- anjærnkalium, r. Blodludsalt, et Salt i Form af mørkerøde Krystaller, som er let opløse- lige i Vand. Med Ferrosalte giver det Ber- linerblaat. Anvendes i Laboratorier, Tøj- trykkerier og til BIaakopiering af Tegninger. Kaliumferrocyanid, K4FeCy6, gult Cy- anjærnkalium, g. Blodludsalt, fremstilles af Gasrensemasse og danner gule, vandholdige Krystaller, som er let opløselige i Vand. Med Ferrisalte danner det Berlinerblaat og an- vendes derfor til Fremstilling af dette, end- videre til Fremstilling af andre Cyanforbin- delser (s. ovfr.). Det erstattes ofte af Natrium- ferrocyanid. Kaliumhydroksyd, K.OH, Ætskali, kau- stisk Kali, fremstilles af Kaliumklorid (s. d.) ved Elektrolyse eller af Potaske ved Kog- ning med Kalk. Det kommer i Handelen