Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

421 Kaliumkarbonat—Kalkulation 422 som hvide, cylindriske Stænger eller uregel- mæssige Stykker i forskellige Renhedsgrader. En Opløsning deraf, Kalilud, virker stærkt ætsende paa Huden, Glas og Porcelæn. An- vendes navnlig til Kalisæber (se Sæbe). Kaliurnkarbonat, se Potaske. Kalium klorat, KC1O3, klorsurt Kali, faas ved Elektrolyse af Kaliumklorid, som farveløse, glinsende Krystalblade. Det af- giver let Ilt og bruges derfor til Fremstil- ling af denne, Sprængstoffer, Tændstiksats, i Farveriet og Medicinen. Kaliumklorid, KC1, Klorkalium, Kali- salt, findes i Naturen som Mineralerne Sylvin og Karnallit (s. d.), af hvilke det fremstilles som smaa tærningformede, farveløse Kry- staller. Det bruges til Fremstilling af Kali- salpeter, Potaske, Alun og som et vigtigt Gødningsstof (se de forsk. Art.). Kaliumf artrat, se Vinsten. Kalivandglas, Kaliumsilikat, se Vand- glas. Kalk, CaO, Kalciumoksyd, brændt Stenkalk, faas ved Glødning (Brændi Kalksten (s. d.), renest af Marmor, h Kulsyren uddrives. Den tiltrækker hed af Luften og falder derved hen hvidt Pulver, Melkalk. Ved Overhældning med Vand, »Læskning«, forener den sig med dette og danner en dejagtig Masse, læsket Kalk, Kalciumhydroksyd, som ved Blanding med Sand giver Mörtel til Murbrug. Desuden anvendes den som Kalkmælk i Sukker-, Am- moniak-, o. m. a. kemiske Fabrikationer. — Hydraulisk K., se Cement. Kalkerlærred, tyndt Bomuldslærred, overtrukket med Klister og stærkt glittet. Kalkerpapir, tyndt, stærkt gennemsigtigt Papir. Anvendes til Kopiering ved Over- tegning. Kalkfarver, forskellige Farvestoffer, som ikke forandres ved Indvirkning af læsket Kalk, og derfor bruges til Freskomaleri og Blanding med Hvidtekalk. Kalkgrønt, forskellige opblandede Nu- ancer af Bjærggrønt (s. d.), S c hweinf urter- grønt (s. d.), eller grønne Tjærefarver. Kalkgødning, forskellige kalkholdige Stoffer, som Kalksten, Mergel o. 1., endvidere Affaldsstoffer som Melkalk, Sukkerkalk fra Sukkerfabrikationen o. a., der navnlig an- vendes paa Mosejord for at neutralisere de es til Fliser og Byg- udsave organiske Syrer. Kalkkvælstof, se Kalcium- cyanamid. Kalksalpeter, Kalciumnitrat, Ca(NO3)2, se Norgesalpeter. Kalksandsten, kunstige Sandsten, i Reglen af Murstensform, som fremstilles ved Presning i Forme af en Blanding af rent, skarpt Bakkesand og læsket Kalk. De hærd- nes ved Hjælp af Kulsyre og Vanddamp under stærkt Tryk. Kalksten, bestaar væsentlig af Kalcium- karbonat, CaCO2, der i ren Tilstand fore- kommer krystalliseret som Arragonit og Kalkspat. Den reneste Form er islandsk Dobbeltspat, som kan være fuldstændig gen- nemsigtig. Marmor (s. d.) Kalksten er meget udbredt, dels som faste Bjergmasser, dels som løse Blokke fra Istiden, ofte rullede. De tætte og haarde, f. Eks. den svenske Ølandssten fra Kinnekulle ved Venern og Øland, som er lerholdig, graalig eller rød- brun og teholder nogle ejendommelige Forsteninger, anv ningsbrug. Limsten fra Stevns Klint bestaar af sammenkittede K4»alnaa^e> den er mindre haard udsave il aflange Blokke, der f<avn af Kridtsten. Faksekalk fra Fakse i Sydsjælland og Annetorp i Skaane er Koralkalk, oftest noget porøs, men meget fast. Anvendes til Kalkbrænding og Kalcium- sulfit (se Cellulose). Saltholmskalk er tæt og haard. Den brydes ved Kagstrup o. fl. St. paa Sjælland, paa Djursland, i Thy og ved Limhamn o. fl. St. i Skaane. Anvendes til Kalkbrænding. Kridt (s. d.). Kalkulation, Udregning, Beregning. Hvad angaar Vare-Kalkulation da gaar denne i Almindelighed ud paa at udfinde, hvad paagældende Vare per Enhed staar Køberen i paa det Sted og til den (omtrent- lige) Tid, han atter skal sælge den. De Fak- torer, som bestemmer Kalkulationsprisen, er navnlig Indkøbsprisen, eventuelt omreg- net i Salgsstedets Mønt, Fragten eller Trans- porten til Salgsstedet (se ovenfor), hvis ikke franko leveret der, Emballage, Svind, Assu- rance, Rentetab foruden alle de øvrige en- kelte Omkostninger. Ved Varekalkulation, der gaar ud paa at konstatere, hvad Varen som ovenfor staar Køberen i, tages der ikke Hensyn til Forretningens Generalomkost- ninger, men kun de selve det paagældende 14’