Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

423 Kalkuld—Kanarivine 424 Parti vedrørende Omkostninger og Bekost- ninger. Skal Varens Salgspris herefter ud- regnes procentvis, maa dog Generalomkost- ningerne for saa vidt tages i Betragtning, som disses Andel, beregnet procentvis paa hele Omsætningen, altid maa dækkes af Avancen, og det er en fejl Kalkulation ved Avanceberegningen at se bort helt eller del- vis fra Generalomkostningerne. Kalkuld, se Garveruld. kalkulere, beregne, udregne. Kalkuttahamp, se Jute. Kalmuk, tykt, stærkt opruet Bomulds- stof, appreteret som Uldstoffer (sml. Fries). Kalorie, fork. Kai. el. Cal., se Brænd- værdi. Kaluihamp, se Ramie. Kambio-Konto, Veksel-Konto. Kamelgarn, se Angorauld. Kamelhaar, graabrune Uldhaar af Ka- melen og Dromedaren, anvendes i Asien og Afrika til Spinding og Vævning af finere Uldstoffer. De grovere bruges til Presse- klæder (se Olie) og Drivremme. Kamelot, fine, lærredsvævede Stoffer af Angorauld el. fint Kamgarn. Billigere Varer har Bomulds- el. Hørgarnskæde. Silkekame- lot har forskelligt farvet Kæde og Islæt. Kamfedt faas ved Kogning af Heste- kroppe og andre Kadavere under Damp- tryk og Afskumning. Anvendes til Indfedt- ning af Uld, til Maskin- og Vognsmørelse samt Sæbe. Kamfer er af lignende Art som æteriske Olier (s. d.), men fast. Den udvindes af Veddet af ét Lavrbærtræ, Laurus camphora, i Japan, Kina og paa Formosa. Den raa Kamfer omdestilleres i Japan eller Europa og kommer i Handelen i Form af mathvide, halvklare Kager eller Tærninger, som let for- damper. Den fremstilles ogsaa syntetisk af Terpentinolie. Anvendes til Fremstilling af Celluloid (s. d.), i Medicinen og Fyrværke- riet, som Beskyttelsesmiddel mod Møl m. m. | Som Biprodukter ved Destillationen faas let og tung Kamferolie, der anvendes i Stedet for Terpentinolie og til Sæber. Kamgarn, se Uldgarn. Kamgræs, Cy nosur us, en Svingel-lig- nende Græsart, som navnlig bruges til Græs- plæner. Kamillete, de tørrede Blomster af en til de kurveblomstrede hørende Plante, Cha- momilla. Kammerdug, se Batist. Kammersyre, se Svovlsyre. Kampechetræ, se Blaatræ. kanadisk Mont- (tg Pengevæsen. Kanada har Guldmøntfod. Hovedbetalings- midlet er dog Stats-Papirpengene og de fuld- stændig sikrede Banknoter fra de 30 kanadiske Seddelbanker. Bemærkes maa dog, at der gerne er en Kursforskel paa nogle faa % mellem kanadiske og nordamerikanske Sed- delpenge i de sidstes Favør. — Pengeenheden er Dollar (å 100 Cents), der i Metalparitet svarer til den nordamerikanske. Som fast Omregning med engelsk Mønt sættes 1 Pund Sterling = 4,862/3 kanadisk Dollar. Af Guld- mønter kurserer de nordamerikanske Eagles. Af Sølvmønter præges 50, 25, 20, 10 og 5 Cents. I selve Landet gælder Sedler og Mønt ens. Statspengesedlerne lyder paa 1 til 1000 Dollars, og Banknoterne paa 5 til 100 Dol- lars. kanadiske V aluta-Usancer, Den vig- tigste Handelsplads i Kanada er Montreal, hvis ledende Bank atter er the bank of Mon- treal. Der findes paa Stedet baade en Fonds- og en Varebørs. Der noteres følgende Valuta- Kurser: a) London, å vista og 60 D. S. for 1 Pd. Sterl. i Dollars og Cents. b) Paris, å vista og 60 D. S. for 1 Franc i Cents. c) Hamborg, å vista for 1 Mark i Cents, 60 D. S. for 4 Mark i Cents. d) Amsterdam, å vista for 1 hollandsk Gylden i Cents. e) Wien å vista for 1 østrigsk Krone i Cents. Ved Renteberegning tages Maanederne efter deres virkelige Dagetal og Aaret til 365 Dage. Overfartstiden sædvanlig sat til 15 Dage. Kurtage i/8 % af Køber og Sælger. Kanariefro, Glansfrø, smaa, aflange, haarde, glatte, gullige Korn af Glansgræs, Phalaris canariensis, som dyrkes navnlig i Sydeuropa. Anvendes som Fuglefrø. Kanarivine, madeira- og sherrylignende Vine fra de kanariske Øer. Mest bekendt er den søde, lysegule Canari sect fra Tene- riffa. Vinene fra Øen Madeira (s. d.) be- tegnes ikke som Kanarivine.