Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
811
Straits Settlements Mønt- og Pengevæsen—Stykkekonto
812
Straits Settlements Mønt- og Pen-
gevæsen. Indtil 1904 havde den for Hande-
len vigtige engelske Koloni Straits Settle-
ments Sølvmøntfod med den meksikanske
Dollar som Enhed — i den nærmest fore-
gaaende Tid dog jævnsides med den nye
britiske Dollar (se Hongkongs Mønt- og Penge-
væsen). Fra 1904 ophørte imidlertid saavel
den britiske som den meksikanske og Hong-
kong-Dollars’ at være lovligt Betalingsmid-
del, og den egne Straits-Dollar blev sat i
Stedet. Ved en Forordning i 1906 sattes
Værdiforholdet saaledes:
60 Straits-Dollars = £ 7,
1 Straits-Dollar — 2 sh 4 d.
og af Metal indeholder 1 Strait-Dollar 20,217
g ved Finhed 0,900. Passérvægt (s. d.) 19,958
g. I Modsætning til den første StraitsDollar-
er den nye 6,740 g lettere end den britiske
og meksikanske. Siden 1907 er alle tilsva-
rende fremmede Mønter forbudt.
Derimod er Sovereign lovligt Betalings-
middel.
Af Pengesedler er særlig Statssedler i Om-
løb, og 1 Dollar-Sedlen gaar mere i den
daglige Omsætning end Dollar-Mønten.
Straits Settlements Valuta-Usan-
cer. Paa Hovedpladserne Penang og Singa-
pore noteres per Strait-Dollar:
London i sh og d: telegrafisk Udbetaling,
a/v, 4 eller 6 M. å viso.
Paris i Francs: telegrafisk Udbetaling,
a/v, 4 eller 6 M. å viso.
Hamborg i Mark: telegrafisk Udbetaling,
a/v, 4 eller 6 M. å viso.
Renten regnes per Kalendermaaned og
Aaret til 365 Dage som i England. Kurtage
Vs % betales af Køberen. Ved Reduktion af
Valutakurserne til telegrafisk Udbetaling
regner man 30 Dage Overfartstid til Evropa.
stralzieren (t.), komme overens, forlige.
Stramej. Betegnelse for et Slags grovt
Kanevas, aabent vævet, temmelig stift ap-
preteret Bomuldstøj, der anvendes ti! Uld-
broderier.
Straas, stærkt blyholdigt Glas (s. d.),
med stor Lysbrydningsevne, som anvendes
til Efterligninger af Diamanter samt, efter
forskellige Farvetilsætninger, af andre Ædel-
stene.
Strazza, se Silke.
Strejkeklausul, Certepartibestemmelse,
oprindelig i Befragterens Favør (for at fri
denne for Ansvar for Tab derved, at Skibet
paa Grund af Strejke eller Lockout ikke
kan blive ladet eller losset), senere drejet i
Rederens Favør.
strikkede Varer, se Trikotage.
Strontium, Sr., hører til de alkaliske
Jordarters Metaller. Nitratet anvendes meget
til Fyrværkerisager, da det meddeler Flam-
men en intensiv rød Farve. I Sukkerfabrika-
tionen anvendes Strontium undertiden ved
Udvindingen af Sukker af Melasse.
Strudsfjer, Vingesvingfjerene af den af-
rikanske Struds, Struthio camelus fra Afrika
og Arabien. De værdifuldeste S. er hvide,
medens de graa og sorte Fjer opnaar langt
ringere Priser. De fra Brasilien og Argentina
stammende Fjer af Nanduen er af ringere
Kvalitet. I Kapstaten, Algier og Argentina
opdrættes Strudsene paa Strudsefarme, hvor-
fra de fleste S. stammer.
Stry (norsk), se Blaar.
Stryknin, et yderst giftigt Alkaloid, frem-
stilles af Rævekager, Frøene af Strychnos
Nux vonica. Anvendes i Medicinen og til
Gift for Rotter, Mus o. a.
Strähn (t.), se Garnmaal.
Strækmetal, et Slags Gitterværk af Me-
tal, fremstillet ved Strækning af Metalplader,
hvori der er gjort Indsnit (i Lighed med de
Næt, der bruges til Juletræspynt), sml. per-
forerede Plader. Anvendes til Indlægning i
Monierarbejder.
Stræng, se Garnmaal.
Strænge, 1) Tarmstrænge, Tarme af Faar
og Katte; snos i forskellige Tykkelser til
Strygeinstrumenter og Ketchere. 2) Klaver-
strænge, Jærntraad af særlig god Kvalitet;
K. til dybere Toner overspindes med Kobber-
traad.
Strømel, se Mel.
Stuk, Gibs (s. d.), blandet med Limvand
o. a., som anvendes til Ornamenter.
stykfarvede Tøjer er farvede efter Væv-
ningen.
Stykgods kaldes Gods, der forsendes i
eller uden Emballage, men saaledes, at de
enkelte Kolli fremtræder hver for sig.
Stykgodsladning kaldes en Ladning,
bestaaende af forskelligartet Stykgods.
Stykkekonto kaldes den Konto, som
Veksellerere o. 1. fører over udlaante Aktier.