Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
811 Straits Settlements Mønt- og Pengevæsen—Stykkekonto 812 Straits Settlements Mønt- og Pen- gevæsen. Indtil 1904 havde den for Hande- len vigtige engelske Koloni Straits Settle- ments Sølvmøntfod med den meksikanske Dollar som Enhed — i den nærmest fore- gaaende Tid dog jævnsides med den nye britiske Dollar (se Hongkongs Mønt- og Penge- væsen). Fra 1904 ophørte imidlertid saavel den britiske som den meksikanske og Hong- kong-Dollars’ at være lovligt Betalingsmid- del, og den egne Straits-Dollar blev sat i Stedet. Ved en Forordning i 1906 sattes Værdiforholdet saaledes: 60 Straits-Dollars = £ 7, 1 Straits-Dollar — 2 sh 4 d. og af Metal indeholder 1 Strait-Dollar 20,217 g ved Finhed 0,900. Passérvægt (s. d.) 19,958 g. I Modsætning til den første StraitsDollar- er den nye 6,740 g lettere end den britiske og meksikanske. Siden 1907 er alle tilsva- rende fremmede Mønter forbudt. Derimod er Sovereign lovligt Betalings- middel. Af Pengesedler er særlig Statssedler i Om- løb, og 1 Dollar-Sedlen gaar mere i den daglige Omsætning end Dollar-Mønten. Straits Settlements Valuta-Usan- cer. Paa Hovedpladserne Penang og Singa- pore noteres per Strait-Dollar: London i sh og d: telegrafisk Udbetaling, a/v, 4 eller 6 M. å viso. Paris i Francs: telegrafisk Udbetaling, a/v, 4 eller 6 M. å viso. Hamborg i Mark: telegrafisk Udbetaling, a/v, 4 eller 6 M. å viso. Renten regnes per Kalendermaaned og Aaret til 365 Dage som i England. Kurtage Vs % betales af Køberen. Ved Reduktion af Valutakurserne til telegrafisk Udbetaling regner man 30 Dage Overfartstid til Evropa. stralzieren (t.), komme overens, forlige. Stramej. Betegnelse for et Slags grovt Kanevas, aabent vævet, temmelig stift ap- preteret Bomuldstøj, der anvendes ti! Uld- broderier. Straas, stærkt blyholdigt Glas (s. d.), med stor Lysbrydningsevne, som anvendes til Efterligninger af Diamanter samt, efter forskellige Farvetilsætninger, af andre Ædel- stene. Strazza, se Silke. Strejkeklausul, Certepartibestemmelse, oprindelig i Befragterens Favør (for at fri denne for Ansvar for Tab derved, at Skibet paa Grund af Strejke eller Lockout ikke kan blive ladet eller losset), senere drejet i Rederens Favør. strikkede Varer, se Trikotage. Strontium, Sr., hører til de alkaliske Jordarters Metaller. Nitratet anvendes meget til Fyrværkerisager, da det meddeler Flam- men en intensiv rød Farve. I Sukkerfabrika- tionen anvendes Strontium undertiden ved Udvindingen af Sukker af Melasse. Strudsfjer, Vingesvingfjerene af den af- rikanske Struds, Struthio camelus fra Afrika og Arabien. De værdifuldeste S. er hvide, medens de graa og sorte Fjer opnaar langt ringere Priser. De fra Brasilien og Argentina stammende Fjer af Nanduen er af ringere Kvalitet. I Kapstaten, Algier og Argentina opdrættes Strudsene paa Strudsefarme, hvor- fra de fleste S. stammer. Stry (norsk), se Blaar. Stryknin, et yderst giftigt Alkaloid, frem- stilles af Rævekager, Frøene af Strychnos Nux vonica. Anvendes i Medicinen og til Gift for Rotter, Mus o. a. Strähn (t.), se Garnmaal. Strækmetal, et Slags Gitterværk af Me- tal, fremstillet ved Strækning af Metalplader, hvori der er gjort Indsnit (i Lighed med de Næt, der bruges til Juletræspynt), sml. per- forerede Plader. Anvendes til Indlægning i Monierarbejder. Stræng, se Garnmaal. Strænge, 1) Tarmstrænge, Tarme af Faar og Katte; snos i forskellige Tykkelser til Strygeinstrumenter og Ketchere. 2) Klaver- strænge, Jærntraad af særlig god Kvalitet; K. til dybere Toner overspindes med Kobber- traad. Strømel, se Mel. Stuk, Gibs (s. d.), blandet med Limvand o. a., som anvendes til Ornamenter. stykfarvede Tøjer er farvede efter Væv- ningen. Stykgods kaldes Gods, der forsendes i eller uden Emballage, men saaledes, at de enkelte Kolli fremtræder hver for sig. Stykgodsladning kaldes en Ladning, bestaaende af forskelligartet Stykgods. Stykkekonto kaldes den Konto, som Veksellerere o. 1. fører over udlaante Aktier.