Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

813 Styktal—Successivstiftelse 814 Styktal. Indenfor de enkelte Lande haves en Mængde forskellige Sædvaner ved Be- regning af Varer styktalsvis, men i Told- tariferne og i den internationale Handel bruges howedsagelig følgende Styktal: 1) Styk: Enkeltstyk. Saaledes beregnes Told stykvis af Pianoer, Autombbiler, Filt- hatte, Paraplyer etc. 2) Par: 2 sammenhørende Stykker, der udgør et hele. 3) Dusin = 12 Styk. Det i Detailhande- len med Industrivarer m. m. almindeligst anvendte Tællemaal i næsten alle Lande. 4) Gros = 144 Styk. Det i en-gros Hande- len med Industrivarer almindeligst anvendte Tællemaal. 5) Hundrede = 100 Styk. Anvendes bl. a. ved en gros-Salg af finere Masse-Artikler, særlig naar disse er særlig pakkede herefter f. Eks.: prima Eger. 6) Tusinde = 1000 Styk. Det alminde- ligst'anvendte Tællemaal for billigere Masse- artikler, der ikke ligefrem sælges efter Vægt. Endvidere anvendes særlige Papirhandels- maal (s. d.) samt for visse Artikler Styktal som Snes, Skok, Simmer, Deger etc., Jwor- om henvises til paagældende Rubpi. I Isenkramhandelen haves en sæffig Række Tællemaal for Kvantums- og Prisberegning. Søm, Traadstifter, Nitter etc. pakkes og sælges gærne per Tusind, men her bestaar den Uskik, at de enkelte Pakker ikke inde- holder 1000 Styk, men sædvanlig kun 940 —950 Styk, idet Fabrikanterne regner det manglende Antal fra for Indpakningen. Disse Varer sælges derfor herhjemme gærne under Betegnelsen: 1 Pakke, medens andre f. Eks. Naale sælges per Brev af forskelligt Indhold efter Naalenes Art: Synaale, Knappenaale, Haarnaale etc. I Handelen med Æg haves et Utal af Be- regningsmaader foruden den rigtigste: Vægt. I Tyskland regner man gærne per Schock = 60 Styk, i London per great hundred = 120 Styk, i Paris per Tusind, i Italien og de forenede Stater per Dusin, i Rumænien og Tyrkiet per Hundrede o. s. v. Ogsaa i Tømmerhandelen haves en Række specielle Tællemaader; se under Tømmermaal. Styrlastighed kaldes Forskellen mellem et Skibs Dybgaaende for og agter. Styrtegods kaldes Gods, der indlades løst i Skib, saasom Majs, Kul etc. Støbegods, almindelig Betegnelse for Jærn- og Metalvarer, som er fremstillet ved Støbning. Støbejæm, se Jærn. Subcerteparti kaldes det Certeparti, som Tidsbefragteren (Maanedsbefragteren) slutter med Rebefragteren (s. d.). Sub fragt kaldes den Fragt, som Rebe- fragteren (s. d.) skal betale Tidsbefragteren for Skibet. Sublimat, 1) Stof, der fremkommer ved Sublimation, d. v. s. at et fast Stof bringes i Dampform og Dampene derefter direkte fortættes til et fast Stof ved Afkøling, f. Eks. Benzoesyre, Kamfer, Svovl, Jod. 2) Mer- kuriklorid (s. d.). Subpartner kaldes den, som »staar bag« ved en sleeping partner (s. d.) uden selv direkte at være Interessent. substantive Farvestoffer, Farvestof- fer, der direkte forbinder sig med Taverne og saaledes ikke behøver nogen forudgaaende Bejdsning. successiv, se sukcessiv. Succinater, Betegnelse for Salte af Rav- syre (s. Pav). Sucre, Pengeenheden i Ecuador. Sølv- sucre svarer L Almindelighed nøjagtig til detl franske^ Franc; se iøvrigt Ecuadors Mø ni- og Pengevæsen. Suinter, raa Uldsved, hvoraf Lanolinet (s. d.) fremstilles. Sukat, Succade, Citronat, kandiserede Skaller af nogle store, gulgrønne Citroner, Cedrater, navnlig Adamsæblet og Pompel- mus. S. fremstilles hovedsagelig i Italien og Spanien og anvendes til Kager og finere Bagværk. sukcessiv Levering kaldes det, naar det afsluttede Vareparti skal leveres i flere Gange. Er Varerne samhørende (f. Eks. et Maskinanlæg) kan Køberen hæve Købet ved væsentlig Forsinkelse med enkelte af Le- veringerne, eller ved en enkelt, men ellers kun naar Forsinkelse ogsaa af senere Leve- ringer maa befrygtes. I Handelskøb af Varer til sukcessiv Levering er det i nogle Brancher Sædvane, at Varerne maa være aftagne inden Sæsonens Udløb. Sukcessivstiftelse af Aktieselskab kal-