Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
de sædvanlige mælkafsondrende Kirtler med Aabninger, men de
har ingen Vorter; og da disse Dyr staar aller lavest i Pattedyrræk-
ken er det sandsynligt, at Hvirveldyrklassens Forfædre ligeledes
havde Mælk, men ingen Vorter. Denne Antagelse støttes af, hvad
man ved om deres Udviklingsmaade; thi Professor Turner under-
retter mig, paa Køllikers og Laugers Avtoritet, om, at Mælkekirt-
lerne hos Fosteret tydeligt kan skelnes, før der er det mindste Spor
til Vorterne, og man maa vel huske paa, at Udviklingen af de paa
hinanden følgende Dele hos Individet i Almindelighed synes at re-
præsentere og stemme overens med Udviklingen hos de paa hin-
anden følgende Væsener i samme Afstamningslinie. Pungdyrene er
forskellige fra Monotrematerne derved, at de har Brystvorter; disse
Organer blev derfor rimeligvis først erhvervede af Pungdyrene, ef-
ter at de havde adskilt sig fra og hævet sig over Monotrematerne,
og nedarvedes da til de placentale Pattedyr. Ingen vil antage, at ef-
ter at Pungdyrene tilnærmelsesvis havde faaet deres nuværende
Bygning, altsaa i en temmelig sen Periode af Pattedyrrækkens Ud-
vikling, at saa nogle af Klassens Medlemmer vedblev at være
androgyne. Vi synes derfor at være nødt til at vende tilbage til vor
forrige Antagelse og slutte, at Brystvorterne først er bleven udvik-
lede hos en eller anden meget tidlig Pungdyrforms Hunner, og da
i Overensstemmelse med den almindelige Arveligheds Lov blev
nedarvede til Hannerne i en, i funktionel Henseende ufuldkom-
men Tilstand.
Alligevel er der undertiden hos mig opstaaet en Tanke om, at
begge Køn, længe efter at hele Pattedyrklassens Forfædre havde
hørt op med at være androgyne, kunde have afsondret Mælk og saa-
ledes næret deres Unger; og at, hos Pungdyrene, begge Køn kunde
have baaret Ungerne om i deres Punge. Dette ser slet ikke saa
utroligt ud, naar man husker paa, at Hannerne hos Naalefiskene
(Syngnathi) optager Hunnernes Æg i Sække paa Bagkroppen, ud-
ruger dem, og, som nogle tror, senere nærer Ungerne1); - at visse
x) Hr. Lockwood tror (citeret i „Quart. Journal of Science , April, 1868,
S. 269), efter hvad han har iagttaget angaaende Udviklingen af Hippo-
campus, at Væggene af Hannens Abdominalpung paa en eller anden
Maade afsondrer Næring. Om Fiskehanner, der udruger Æg i deres
Munde, se en meget interessant Afhandling af Prof. Wyman i „Proc.
Boston Soc. of Nat. Hist.“, 15. Sept. 1857; endvidere Prof. Turner i
„Journal of Anat, and Phys.“, 1. Nov. 1866, S. 78. Ogsaa Dr. Günther
har beskrevet lignende Tilfælde. 12*