Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

derlig Vanskelighed. Hos Pattedyrklassen har Hannerne i deres vesiculæ prostaticæ Rudimenter af en Uterus med tilhørende Kanal; de har ogsaa Rudimenter af Brystvorter, og nogle Han-Pungdyr har Rudimenter af Hunnernes Pung.1) Der kunde tilføjes andre ana- loge Kendsgerninger. Skal vi da antage, at et af de aller ældste Pattedyr havde begge Kønsorganer, d. v. s. vedblev at være andro- gryn, efter at det havde erhvervet, hvad der var særlig ejendomme- lig for dets Klasse, altsaa efter at det havde adskilt sig fra Hvirvel- dyrrækkens lavere Klasser? Dette synes i højeste Grad usandsyn- ligt; thi havde dette været Tilfældet, kunde vi have ventet, at nogle faa Medlemmer af de lavere Klasser, nemlig Fisk 2) og Padder, vilde have vedblevet at være androgyne. Vi maa tværtimod antage, at, da de fem Hvirveldyrklasser adskilte sig fra deres fælles Stam- form, var Kønnene allerede bleven sondrede. For at forklare, at Hanpattedyr har Rudimenter af kvindelige Kønsorganer, og at Hun- pattedyr har Rudimenter af mandlige Kønsorganer, behøver vi imid- lertid ikke at antage, at deres ældre Stamformer endnu var andro- gyne, efter at de i Hovedtrækkene havde faaet Karakter af Patte- dyr. Det er meget muligt, at alt eftersom det ene Køn lidt efter lidt erhvervede de Biorganer, der er det ejendommelige, blev nogle af de paa hinanden følgende Trin eller Modifikationer nedarvede til det andet Køn. Naar vi kommer til at omtale Parringsvalget, vil vi træffe utallige Eksempler paa denne Slags Nedarving. — Noget saa- dant er f. Eks. Tilfældet med de Sporer, Fjer og glimrende Farver, som Hanfuglene erhverver for Parringskampenes Skyld, hvad enten denne føres med Vaaben eller med Skønhed, thi alt dette kan ned- arves til Hunnerne i en ufuldkommen eller rudimentær Tilstand. Det, at Hanpattedyrene har Dieorganer, der fungerer ufuldkom- ment, er i visse Henseender særlig mærkeligt. Monotrematerne har Hvirveldyr er hermafroditiske i deres tidligste Tilstande“ . Lignende An- skuelser har længe været hyldede af somme Forfattere, men har ikke før nu været velbegrundede. ’) Thylacinus-Hannen afgiver det bedste Eksempel. Owen: „Anatomy of Vertebrates“, Vol. Ill, S. 771. 2) Det er almindelig bekendt, at Serranus ofte findes i hermafroditisk Til- stand ; men Dr. Günther meddeler mig, at han er overbevist om, at det ikke er dens normale Tilstand. Men Afstamning fra en gammel androgyn Urform vilde dog til en vis Grad, paa en naturlig Maade, hos disse Fisk begunstige og begrunde en Venden tilbage til denne Tilstand.