Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

egne Muskler. Deres Lemmer og Krop blev ogsaa paavirkede af mange Muskler, der nu kun tilfældigt viser sig, men som findes nor- malt hos de Firhændede. Den store Arterie og store Nerve i Over- armen løb igennem en suprakondolyid Gennemgang. Samtidig her- med, eller noget tidligere, udsendte Tyktarmen en meget større Gren eller Blindtarm, end den nu gør. Foden var dengang, at døm- me efter den store Taas Stilling hos Fostret, en Gribefod, og vore Forfædre var uden Tvivl noget skovmandsagtige i deres Vaner og beboede et eller andet varmt, skovklædt Land. Hannerne var for- synede med store Hjørnetænder, der gjorde Nytte som frygtelige Vaaben. I en meget tidligere Tid var Uterus dobbelt; Ekskrementerne blev udskilt gennem en Kloak, og Øjet var beskyttet af et tredje Øje- laag eller en Blinkhinde; endnu tidligere maa Menneskets Stam- fædre have levet i Vandet; thi Morfologien fortæller os tydeligt nok, at vore Lunger er dannede af en modificeret Svømmeblære, der engang har gjort Tjeneste som Flyde-Apparat. Spalterne paa Menneskefosterets Hals viser os, hvor Gællerne fordum sad. Om trent paa denne Tid var der ogsaa, i Stedet for de virkelige Nyrer, kun corpora Wolffiana. Hjertet var kun et simpelt pulserende Kar; og i Stedet for Ryggens Hvirvelstøtte var der kun en Rygstreng (chorda dorsalis). Menneskets Forfædre maa saaledes i umindelige fjerne Tider have været lige saa simpelt organiserede som Amphi- oxus eller Trævlemunden, eller ogsaa endnu simplere. Der er et andet Punkt, vi maa omtale noget nærmere. Det har længe været bekendt, at i Hvirveldyrrækken har det ene Køn Rudi- menter af forskellige Organer, henhørende under det reproduktive System, men som egentlig tilhører det andet Køn; og det er nu bleven gjort til Vished, at begge Køn i en meget tidlig Fostertilstand har virkelig mandlige og kvindelige Kirtler. Derfor synes det, som om en yderst fjern Stamform til den hele Hvirveldyrklasse maa have været Hermafrodit eller Androgyn1). Men her møder os en besyn- 0 Dette er den Slutning, til hvilken en af de største Avtoriteter i kom- parativ Anatomi, nemlig Prof. Gegenbauer, er kommen: „Grundzüge der vergleich. Anat.“, 1870, S. 876. Dette Resultat er naaet fornemlig ved Studiet af Amfibierne; men efter Undersøgelser af Waldeyer (saa- ledes som det er citeret i Humphry’s „Journal of Anat. and Phys.“, 1869, S. 161) viser det sig, at Kønsorganerne selv hos „de højere Darwin : Menneskets Afstamning I 12