Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
til Artsværdigheden, og paa den anden Side lægger Mærke til de
uovervindelige Vanskeligheder, Adskillelsen af dem frembyder, saa
synes der at være meget, der taler for her at bruge Betegnelsen
Sub-Species. Men da man saa længe har brugt Betegnelsen Race,
vil man maaske stadig blive ved at bruge den. Valget af Betegnelser
er kun for saa vidt vigtigt, som det er i høj Grad ønskeligt, saa vidt
muligt, at bruge de samme Betegnelser for de samme Forskels-
grader. Ulykkeligvis er dette sjældent muligt, thi indenfor den sam-
me Familie rummer de større Slægter i Almindelighed nær beslæg-
tede Former, som kun med den yderste Vanskelighed kan holdes ude
fra hinanden, medens de mindre Slægters Former er fuldkomment
forskellige, og dog maa de allesammen kaldes for Arter. Fremdeles
ligner Arterne i en og samme stor Slægt paa ingen Maade hinanden
i samme Grad, tværtimod, i de fleste Tilfælde kan nogle af dem
ordnes i smaa Grupper rundt om andre Arter, ligesom Drabanter
rundt omkring en Planet.1)
Spørgsmaalet om, hvorvidt Menneskeslægten bestaar af en eller
flere Arter, er i de senere Aar bleven drøftet af Anthropologerne,
som er delt i to Skoler, Monogenister og Polygenister. De, der ikke
kan gaa ind paa Evolutionsteorien, maa betragte Arterne enten som
frembragt ved egne Skabelsesakter eller som Skabninger, der paa
anden Maade er uden Forbindelse med hverandre, og de maa afgøre,
hvilke Former der skal regnes for Arter ved Analogier fra andre
organiske Væsener, der i Almindelighed anses for Arter. Men det
er haabløst at prøve paa at faa dette Spørgsmaal afgjort paa en for-
nuftig Maade, saa længe der ikke er en Definition paa Begrebet Art,
der er almindelig vedtagen, og den Definition maa være saadan, at
der ikke i den indgaar noget Element, om hvilket man ingenting
kan faa at vide, som f. Eks. Skabelse. Man kunde lige saa gerne for-
søge paa, uden at have nogen Definition, at give sig til at afgøre,
hvorvidt et vist Antal Huse bør kaldes en Landsby, en Flække eller
en Stad. Vi har en praktisk Illustration til denne Vanskelighed i de
aldrig endende Tvivlsmaal om, hvorvidt mange nær beslægtede
Pattedyr, Fugle, Insekter og Planter, der træder i Stedet for hin-
anden i Nordamerika og Evropa, bør regnes for Arter eller for geo-
') „Arternes Oprindelse“. S. 63.
13*