Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
grafiske Racer. Det samme gælder ogsaa om Organismerne paa
mange Øer, der ligger temmelig nær ved det nærmeste Fastland.
Paa den anden Side vil de Naturforskere, som kan gaa ind paa
Evolutionsteorien — og det er nu Flertallet af de fremragende —
ikke have nogen Tvivl om, at Menneskeracerne nedstammer fra et
enkelt oprindeligt Hold; enten de saa mener eller ikke mener, at det
er passende at betegne dem som forskellige Arter, for herved at ud-
trykke, hvilket Beløb af Forskel der er imellem dem1). Spørgsmaalet
om, hvorvidt de forskellige Husdyrracer nedstammer fra en eller
fra flere Arter er noget andet. Om endskønt alle saadanne Racer,
ligesom ogsaa de vilde Arter indenfor samme Slægt, utvivlsomt alle
nedstammer fra det samme oprindelige Hold, er det dog et passende
Diskussionsemne, hvorvidt f. Eks. Hushunde-Racer har erhvervet de
Forskelligheder, de nu har, siden en eller anden Art først blev
tæmmet og opdrættet af Mennesket, eller hvorvidt nogle af deres
Karakterer er nedarvede fra forskellige Arter, der allerede var
modificerede som vilde. Overfor Mennesket kan der ikke opstaa
noget saadant Spørgsmaal, thi han kan ikke siges at være bleven
gjort til Husdyr til nogen bestemt Tid.
Dengang da Menneskeracerne i en yderst langt tilbage liggende
Tid adskilte sig fra deres fælles Stamform, vil de kun have afveget
lidt fra hinanden indbyrdes og have været faa i Antal. Som en Følge
deraf vilde de, saa vidt deres Særmærker angaar, have haft mindre
Ret til at fordre Rang som forskellige Arter, end de nulevende saa-
kaldte Racer. Alligevel vilde saadanne tidlige Racer maaske af visse
Naturforskere være bleven regnede for bestemte Arter, saa vilkaar-
lig er Betegnelsen, dersom deres Forskelligheder, om endskønt
yderst smaa, havde været mere konstante end nu og ikke havde
gaaet over i hinanden.
Det er imidlertid muligt, om endskønt langt fra sandsynligt, at
Menneskets tidlige Stamformer i Begyndelsen kunde have diverge-
ret meget fra hinanden, indtil de blev hinanden endnu mere ulige,
end de nulevende Racer er, men at der saa senere ovenpaa denne
Karakterdivergens var kommen en Karakterkonvergens, hvad Vogt2)
har antaget. Naar Mennesket, med det samme Maal for Øje, ud-
x) Jævnfør i saa Henseende Prof. Huxley i „Fortnightly Review“ , 1865,
S. 275.
2) „Vorlesungen über den Menschen“ , 1865.