Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
paa sin Figur Puck1), som han havde givet spidse Øren. Han kom
derved til at undersøge Ørerne hos forskellige Aber og siden hen
ogsaa hos Mennesket mere omhyggeligt. Den omtalte Ejendommelig-
hed er en lille buet Tak, der rager frem paa den indadfoldede Øre-
Fig. 2
rand (Helix). Hr. Woolner modellerede nøj-
agtigt et saadant Øre og har sendt mig hos-
staaende Tegning (Fig. 2). Saadanne Tak-
ker gaar ikke altid indad, men ofte lidt ud-
ad, saa at de er synlige, naar man ser
Hovedet lige forfra eller lige bagfra. De
varierer i Størrelse, og deres Plads varie-
rer ogsaa noget, idet de snart staar lidt
højere, snart lidt lavere, og undertiden
findes de paa det ene Øre og ikke paa det
andet. Det forekommer mig nu ikke at
Det menneskelige øre. kunne være tvivlsomt, hvad denne Tak he-
tz den fremspringende Tak. . j . , ,
tyder; men man kunde maaske mene, at
det er for ubetydelig en Karakter at lægge Mærke til. En saadan
Mening vilde imidlertid være lige saa falsk, som den er naturlig.
Enhver Karakter, hvor ringe den saa er, skyldes en eller anden
bestemt Aarsag, og dersom den træffes hos mange Individer, for-
tjener den Opmærksomhed. Helix er aabenbart dannet ved, at Ørets
Yderrand er foldet indad, og denne Foldning synes paa en vis Maade
at staa i Forbindelse med den Omstændighed, at det hele ydre Øre
stadig er trykket tilbage. Hos mange Aber, som ikke staar højt i
Systemet, som Bavianer og nogle Arter af Macacus2), er Ørets øvre
Del lidt tilspidset, og Randen er aldeles ikke foldet indad. Men
dersom Randen blev foldet ind ad, vilde der nødvendigvis komme
en lille Tak, der pegede fremad og sandsynligvis lidt til Siden. Dette
kunde man i Virkeligheden iagttage hos et Eksemplar af Ateles
beelzebuth i den zoologiske Have, og vi kan sikkert drage den Slut-
ning, at det er en lignende Dannelse — et Spor af tidligere tilspid-
sede Øren — der nu og da igen dukker frem hos Mennesket.
Blinkhinden eller det tredje Øjelaag med dets tilhørende Musk-
’) En lille Gnom i Shakespeares Midsommernatsdrøm. o. A.
2) Se ogsaa nogle Bemærkninger om og Tegninger af Ørerne hos Halv-
aberne i D’Hrr. Murie og Mivarts udmærkede Afhandling i Transact.
Zoolog. Soc. Vol. VII. 1869. S. 6 og 90.