ELLEVTE KAPITEL
Fortsættelse af Insekterne. Lepidopterernes eller
Sommerfuglenes Orden.
Sommerfuglenes Bejlen — Kampe — Dikkende Lyd — Farver, fælles
for begge Køn eller mere straalende hos Hannerne — Eksempler — Skyl-
des ikke Livsbetingelsernes direkte Indvirkning — Beskyttelsesfarver —
Natsværmernes Farver — Fremvisning af disse Farver — Lepidopterernes
Forstandsevner — Variabilitet — Aarsagen til Forskellen mellem Han og
Hun i Farve — Formumninger, Sommerfuglehunner mere straalende far-
vede end Hannerne— Larvernes straalende Farver — Résumé og Slutnings-
bemærkninger om Insekternes sekundære Kønskarakterer — Sammenlig-
ning mellem Insekter og Fugle.
I denne store Orden er det interessanteste Punkt for os den
Forskel, der i Henseende til Farve er imellem samme Arts Køn og
mellem de forskellige Arter af samme Slægt. Næsten hele det føl-
gende Kapitel vil blive helliget dette Spørgsmaal; men først vil jeg
fremføre nogle Bemærkninger om et eller to andre Punkter. Man kan
ofte se adskillige Hanner forfølge en og samme Hun og flokkes om
hende. Deres Bejlen synes at være en langvarig Historie, thi jeg har
ofte passet paa en eller flere Hanner, der dansede rundt om en Hun,
indtil jeg blev træt, uden at se Enden paa Bejlerskabet. Om end-
skønt Sommerfuglene er saa svagelige Skabninger, er de dog strid-
bare, og man har fanget en Iris1), hvis Vingespidser var itubrudt
ved en Strid med en anden Han. Hr. Collingwood siger der, hvor
han omtaler de hyppige Kampe mellem Borneos Sommerfugle, at
„de hvirvler hinanden rundt med den allerstørste Hurtighed og synes
l) Apatura Iris: „The Entomologist’s Weekly Intelligencer“, 1859, S. 139.
Om Borneos Sommerfugle, se C. Collingwood: „Rambles of a Natura-
list, 1868, S. 183.