Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
317
at være opflammede af den aller største Glubskhed“. Man har et
Eksempel paa, at en Sommerfugl, nemlig Ageronia feronia, giver en
Lyd fra sig, der ligner den, der frembringes ved, at et Tandhjul
drejes under Berøring af en Fjeder, og Lyden kunde høres i flere
Alens Afstand. I Rio de Janeiro mærkede jeg kun noget til den Lyd,
naar to Sommerfugle jog efter hinanden i uregelmæssig Fart, saa
Lyden frembringes rimeligvis under Dyrenes Bejlen; men jeg for-
sømte at lægge videre Mærke dertil1).
Enhver har beundret den store Skønhed, som er blevet mange
Sommerfugle og Natsværmere til Del; og vi kommer til at spørge,
hvorledes denne Skønhed er bleven erhvervet. Er deres Farver og
forskellige Mønstre simpelt hen Resultatet af den direkte Indvirk-
ning af de fysiske Betingelser, for hvilke disse Insekter er bleven
udsat, og uden at Dyret ved dem er blevet heldigere stillet? Eller
er flere paa hinanden følgende Varieringer bleven ophobede og be-
stemte til at tjene til Beskyttelse, eller i et eller andet ukendt Øje-
med, eller for at det ene Køn maatte blive gjort tiltrækkende for det
andet? Og fremdeles, hvad er Meningen med, at Farverne er vidt
forskellige hos Hannerne og Hunnerne af visse Arter og ens hos
andre Arter? Førend vi forsøger paa at besvare disse Spørgsmaal,
maa der meddeles en hel Mængde Fakta.
Hos de fleste af vore engelske Sommerfugle, baade hos dem,
der er pragtfulde, saaledes som Admiralen, Paafuglen og Ræven
(Vanessæ), og dem, som har simple Farver, f. Eks. Græssommer-
fuglene (Hipparchiæ), er Kønnene ens. Dette er ogsaa Tilfældet med
Tropernes pragtfulde Heliconidæ og Danaidæ. Men hos visse andre
tropiske Grupper og hos nogle af vore engelske Sommerfugle, f.
Eks. den purpurfarvede Iris, Aurora osv. (Apatura Iris og Antho-
charis cardamines), er der en enten stor eller lille Forskel paa Køn-
nenes Farve. Intet Sprog slaar til til at beskrive den Pragt, der er
udbredt over nogle tropiske Arters Hanner. Selv indenfor den sam-
me Slægt finder vi ofte Arter, hvor der er overordentlig stor For-
skel paa Kønnene, medens igen hos andre Arter Kønnene nøje ligner
hinanden. Saaledes fortæller Hr. Bates, til hvem jeg staar i stor
x) Se min „Journal of Researches“ , 1845, S. 33. Hr. Doubleday har („Proc.
Ent. Soc.“ , 3. Marts 1845, S. 123) opdaget en ejendommelig hindeagtig
Sæk, der sidder ved Grunden af Forvingerne, og som sandsynligvis
staar i Forbindelse med Lydfrembringelsen.