Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

11 samtidigt mere levende Farver. Der kan næppe være Tvivl om, at denne Kam tjener som en midlertidig Prydelse, thi Hunnen har ikke Spor til den. Hos andre Arter af samme Slægt har begge Køn Kamme, og hos i det mindste én Art er der intet af Kønnene, der har nogen saadan. I dette Tilfælde og hos Monacanthus har vi gode Eksempler paa, i hvor stor en Udstrækning Kønskaraktererne hos nærbeslæg- tede Former kan variere. Hos mange Chromidæ, f. Eks. hos Geo- phagus og særlig hos Cichla, har, som Professor Agassiz1 2) meddeler mig, Hannerne en iøjnefaldende Udvækst paa Panden, medens Hun- nerne og de unge Hanner slet intet saadant har. Professor Agassiz tilføjer: „Jeg har iagttaget disse Fisk i Yngletiden, naar Udvæksten er størst, og til andre Tider, naar den aldeles mangler, og de to Køn frembyder ingen som helst Forskellighed i Hovedets Profil. Jeg kunde aldrig blive klog paa, at den udretter nogen særlig Funktion, og Indianerne og Amazonbeboerne ved heller ikke noget om, hvad den bruges til. Disse Udvækster ligner ved deres periodiske Frem- komst de kødede Hudfolder, der findes paa visse Fugles Hoveder; men hvorvidt de tjener til Prydelser, det maa foreløbig forblive uaf- gjort. Hannerne af de Fisk, som permanent afviger fra Hunnerne hvad Farve angaar, bliver, som Dr. Günther og Professor Agassiz med- deler mig, mere straalende i Parringstiden. Dette er ligeledes Til- fældet med en Mængde Fisk, hos hvilke begge Køn til alle Aarets Tider har nøjagtig samme Farve. Suderen, Skallen og Aborren er Eksempler herpaa. Laksehannen er i den nævnte Tid „tegnet paa Kæberne med orangefarvede Striber, hvilke giver den Lighed med en Læbefisk (Labrus), og Legemet faar et gyldent Orangeskær. Hun- nerne er mørke i Farve og kaldes i Almindelighed Blackfish, d. v. s. Sortfisk .“) En analog eller endnu større Forandring foregaar med Graalaksen (Salmo eriox); Hannerne af Salmo umbla er ligeledes i Parringstiden noget stærkere farvede end Hunnerne3). Farverne hos de forenede Staters Gedde (Esox reticulatus), særlig hos Hannen, bliver i Parringstiden i overordentlig høj Grad straalende og metal- ) Jævnfør ogsaa: „A Journey in Brazil“, af Prof, og Fru Agassiz 1868 S. 220. 2) Yarrell: „British Fishes“ , Vol. II, 1836, S. 10, 12, 35. W. Thompson i: „Annals and Mag. of Nat. History“ Vol VI 1841 S. 440.