Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
13 omkring dem, kunde han kun „udtale sig med Tvivl om deres Bevæ- gelser. Naar en Hun kom ind imellem en Flok Hanner, forfulgte de hende øjeblikkeligt, og dersom hun ikke var færdig til at lægge sine Æg, trak hun sig over Hals og Hoved tilbage, men var hun færdig, saa gik hun dristig ind imellem dem og fik øjeblikkelig en Han paa hver Side trykket tæt op imod sig, og naar de havde været i denne Stilling en kort Tid, blev de afløst af to andre, som kilede sig ind imellem dem og Hunnen, der syntes at behandle alle sine Elskere med samme Venlighed.“ Uagtet denne sidste Bemærkning kan jeg ikke, paa Grund af de forskellige i det foregaaende omtalte Om- stændigheder, opgive Troen paa, at de Hanner, der er Hunnerne mest tiltrækkende paa Grund af deres mere straalende Farver og andre Prydelser, i Almindelighed foretrækkes af dem, og at Han- nerne saaledes er bleven gjort skønnere i Tidens Løb. Vi skal dernæst spørge om, hvorvidt denne Betragtningsmaade, ved Hjælp af Loven om ligelig Nedarven til begge Køn, kan ud- strækkes ogsaa til de Grupper, hos hvilke Hannerne og Hunnerne er pragtfulde i samme eller næsten samme Grad og paa samme Maade. Saadan en Slægt som Læbefisken (Labrus) rummer nogle af de pragtfuldest© Fisk i Verden. Paafuglefisken (L. pavo) beskrives1) f. Eks. med tilgivelig Overdrivelse, som dannet af polerede Guld- skæl, der danner Omfatning om Lapis lazuli, Rubiner, Safirer, Sma- ragder og Amethyster; der er derfor stor Rimelighed for at antage, at vi kan udstrække denne Betragtningsmaade til den ovenfor om- talte Slægt; thi vi har set, at Kønnene i det mindste i en Art er i høj Grad forskellige fra hinanden i Farve. Hos nogle Fisk, som hos mange af de laveste Dyr, kunde pragtfulde Farver være det direkte Resultat af Vævenes og de for Haanden værende Betingelsers Na- tur, uden at der havde været nogen Udvælgelse medvirkende. Guldfisken (Cyprinus auratus) er maaske, at dømme efter Analogi med den almindelige Karpes gyldne Varietet, et Eksempel herpaa, saa det er muligt, at den skylder sine pragtfulde Farver en enkelt abrupt Variering, der har sin Grund i de Betingelser, for hvilke denne Fisk har været udsat i Fangenskab. Det er imidlertid mere sandsynligt, at disse Farver er bleven forstærkede ved kunstig Ud- vælgelse, da denne Art er bleven omhyggelig opdrættet i Kina i *) Bory de Saint Vincent i: „Diet. Class. d’Hist. Nat.“, Tom. IX, 1826, S. 151.