Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

17 større i Parringstiden end til nogen som helst anden Tid". Arterne af Geophagus har den samme Ejendommelighed, og hos denne Slægt fremkommer der en iøjnefaldende Udvækst paa Hannens Hoved i Parringstiden. Hos de forskellige Arter af Chromidæ — en Medde- delelse, jeg ligeledes skylder Professor Agassiz —- kan man finde Forskel paa Kønnenes Farve, „hvad enten de lægger deres Æg i Vandet iblandt Vandplanterne, eller lægger dem i Huller og over- lader dem ganske til sig selv, eller de bygger flade Reder i Flod- dyndet, over hvilke de sidder og ruger paa samme Maade som vor Promotis. Det burde ogsaa bemærkes, at disse, der saaledes sidder og ruger, hører til de mest straalende Arter i deres respektive Fa- milier; Hygrogonus f. Eks. er saaledes stærkt grøn med store sorte, øjeformede Pletter, omrandede af det mest skinnende rødt.“ Om det er hos alle Arter af Chromidæ, at kun Hannen sidder over Æg- gene, det ved man ikke. Det er imidlertid aabenbart, at den Om- stændighed, om Æggene er beskyttede eller ubeskyttede, har haft liden eller ingen Indflydelse paa Kønnenes Farveforskelligheder. Det er endvidere aabenbart, at i alle de Tilfælde, hvor kun Hannen pas- ser paa Reden og Ungerne, vilde Ødelæggelsen af de mere pragt- fuldt farvede Hanner faa langt mere Indflydelse paa Racens Karak- ter end Ødelæggelsen af de pragtfuldest farvede Hunner; thi Han- nens Død i Rugnings- eller Opamnings-Perioden vilde medføre Ungernes Død, saa at disse ikke kunde komme til at arve hans Ejen- dommeligheder, og dog er i mange af netop disse Tilfælde Han- nerne mere iøjnefaldende farvede end Hunnerne. Hos de fleste Lophobranchii (Naalefisk, Søheste, Hippocampus osv.) har Hannerne enten Punge eller halvt kugleformede Indsænk- ninger paa Bagkroppen, i hvilke dc af Hunnerne lagtø Æg udruges. Hannerne viser sig ogsaa deres Unger meget hengivne1). I Alminde- lighed er der ikke megen Forskel paa Kønnenes Farve, men Dr. Günther tror, at Søhestenes Hanner er en Smule mere livligt far- vede end Hunnerne. Slægten Solenostoma frembyder et meget mær- keligt Undtagelsestilfælde2), thi Hunnen er langt mere livligt farvet og plettet end Hannen, og kun hun har en Bugpung og udruger Æg- ’) Yarrell: „Hist, of British Fishes“ , Vol. II, 1836, S. 329, 338. •2) Dr. Günther har, siden han offentliggjorde en Beretning om denne Art i: „The Fishes of Zanzibar“ , af Oberst Playfair, 1866, S. 137, igen under- søgt Eksemplarerne og har tilstillet mig denne Meddelelse.