Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

37 gelser slaar den med Vingerne og drejer sig rundt i en Evindelighed. Jo fyrigere den bliver, desto mere vokser dens Livlighed, indtil den tilsidst ligner en aldeles vanvittig Skabning“. I saadanne Øjeblikke er Urhanerne saa optagne, at de næsten bliver baade blinde og døve, og dog naar de ikke i denne Henseende Tjurene; som en Følge deraf kan man skyde den ene Fugl efter den anden paa en og samme Plet, ja man kan endog tage dem med Haanden. Naar disse Danse- øvelser er forbi, begynder Hannerne at kæmpe, og det hænder, at en og samme Urhane, for at vise sin Overvægt over forskellige Anta- gonister, paa en og samme Morgen besøger forskellige „Balz Pladser, som forbliver de samme i flere paa hinanden følgende Aar.1) Paafuglen med det lange Slæb synes mere lig en Laps end en Kriger, dog indlader ogsaa den sig undertiden paa heftige Kampe. Saaledes meddeler Hr. W. Darwin Fox, at to Paafugle blev saa op- ildnede, medens de kæmpede lidt borte fra Chester, at de stadig kæmpende fløj over den hele By, indtil de satte sig paa Spidsen af St. John’s Taarn. Hos de Hønsefugle, der er forsynede med Spore, er den i Al- mindelighed enkelt; men Polyplectron (se Figur 51) har to eller flere paa hvert Ben, og en af Blodfasanerne (Ithaginis eruentus) er bleven set med fem Sporer. Sporerne findes i Almindelighed kun hos Hannen og repræsenteres hos Hunnerne kun af Knuder eller Rudimenter; men Hunnerne hos Java-Paafuglen (Pavo muticus) og, efter Hr. Blyths Meddelelse, ogsaa Hunnerne hos den lille rød- ryggede Fasan (Euplocamus erythrophthalmus) har Sporer. Gallo- perdixhannerne har i Almindelighed to Sporer, og Hunnerne har i Al- mindelighed kun en paa hvert Ben.2) Vi kan derfor betragte Spo- rerne som en Hankønnet afgjort tilhørende Karakter, om endskønt den nu og da er overført paa Hunnerne i større eller mindre Grad. Ligesom de fleste andre sekundære Kønskarakterer er Sporerne i høj Grad variable hos samme Art, baade hvad deres Antal og Ud- vikling angaar. Forskellige Fugle har Sporer paa deres Vinger, men den ægyp- 0 Brehm: „Illust. Thierleben“, 1867, B. IV, S. 351. Nogle af de ovenfor staaende Meddelelser er taget fra: L. Lloyd: „The Game Birds of Swe- den“ osv., 1867, S. 79. 2) Jerdon: „Birds of India“ : om Ithaginis, Vol. HI, S. 523; om Galloper- dix, S. 541.