Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

49 lige hos de to Køn. I nogle Tilfælde er Luftrøret sammenrullet som et Valdhorn og dybt indlejret i Brystbenet. Hos den vilde Svane (Cygnus ferus) er det dybere indlejret hos den voksne Han end hos Hunnen og de unge Hanner. Hos Dykandens Han har den udvidede Del af Luftrøret faaet et Par Muskler1) i Tilgift, men Betydningen af disse Forskelligheder mellem Kønnene hos mange Svømmefugle er aldeles ikke forstaaet, thi Hannen har ikke altid mest Røst; hvad saaledes Husanden angaar, saa hvæser Andrikken, medens Anden frembringer en stærkt kvækkende Lyd2). Hos en Traneart (Grus virgo) gennemborer Luftrøret hos begge Køn Brystbenet, men frembyder „visse kønslige Modifikationer". Hos den sorte Storks Han er der ogsaa en udpræget Forskel paa Kønnene, hvad Luft- rørsgrenenes Længde og Krumning angaar3), saa at altsaa i høj Grad væsentlige Bygningsdele i disse Tilfælde er bleven modifice- rede efter Kønnene. Det er ofte vanskeligt at danne sig nogen Forestilling om, hvor- vidt de mange besynderlige Skrig og Toner, der i Parringstiden frembringes af Hannerne, tjener til at bedaare Hunnerne eller blot til at kalde paa dem. Man kan antage, at Turtelduens og mange andre Duers blide Kurren behager Hunnen. Naar den vilde Kalkuns Hun giver Lyd fra sig om Morgenen, saa svarer Hannen med en Tone, der er forskellig fra den klukkende Lyd, han frembringer, naar han med oprejste Fjer, raslende Vinger og udspilede Kamme spanker foran hende4). Urhanens Spil tjener ganske vist til at kalde paa Hun- nen, thi man har haft Eksempler paa, at det bragte fire eller fem Hunner fra det fjerne hen til en fangen Han; men da Urhanen ved- bliver med sit Spil Time for Time i flere paa hinanden følgende Dage, og da Tjuren gør det „med en Lidenskabelighed, der grænser til Vanvid“, ledes vi til at formode, at de Hunner, der allerede er ') Bishop i: Todd’s „Cyclop, of Anat, and Phys.“, Vol. IV, S. 1499. 2) Skenæbbets (Platalea) Trachea er af Figur som et Ottetal, og dog er den- ne Fugl (Jerdon : „Birds of India“ , Vol. III, S. 763) stum ; men Hr. Blyth meddeler mig, at denne deres Form ikke er konstant, saa den maaske nu er ifærd med at forsvinde. 8) „Elements of Comp. Anat.“ , ved R. Wagner, engelsk Oversættelse, 1845, S. 111. Angaaende Bemærkningerne om Svanen ovenfor, jævnfør: Yar- rel: „Hist, of British Birds“, anden Udg., 1845, Vol. III, S. 193. 4) C. L. Bonaparte, citeret i: „The Naturalist Library: Birds“ , Vol. XIV, S. 126.