Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

51 ved hele Timer igennem, men kun i Parringstiden. I denne samme Tid frembringer Hannerne af visse Natravne (Caprimulgus) en højst besynderlig Lyd med deres Vinger. De forskellige Arter af Spætter hamrer paa en klinger Gren med en saa hurtig Bevægelse, at „Ho- vedet synes at være to Steder paa engang.“ Den paa denne Maade frembragte Lyd kan høres i en betydelig Afstand, men det er ikke muligt at give nogen Beskrivelse af den, og jeg er vis paa, at en, der hørte den for første Gang, aldrig vilde gætte, hvorledes den blev frembragt. Da denne pikkende Lyd særlig høres i Parringstiden, er den bleven betragtet som en Elskovssang, men den er maaske sna- rere et Lokkeraab. Man har lagt Mærke til, at Hunnen, naar den blev drevet fra sin Rede, har kaldt paa Hannen paa denne Maade, og Hannen svarede og kom snart til Syne. Endelig forener Hær- fuglehannen (Upupa epops) Vokal- og Instrumentalmusik; thi Hr. Swinhoe saa, at denne Fugl i Parringstiden først trækker sit Vejr og slaar Spidsen af sit Næb lodret ned paa en Sten eller en Træstam- me, „og Luften, som tvinges ned igennem det rørformede Næb, frembringer da den rette Lyd“. Naar Hannen lader sit Skrig høre uden at slaa med Næbbet, er Lyden en ganske anden1). I de fore- gaaende Tilfælde frembringes Lydene ved Bygningsdele, der alle- rede forefindes, og som er nyttige paa anden Maade; men i det føl- gende skal vi se, at visse Fjer er bleven særligt modificerede ud- trykkeligt i den Hensigt at frembringe Lyde. Den trommende, eller brægende, eller vrinskende, eller tordnende Lyd, som forskellige Iagttagere omtaler som ejendommelig for den dobbelte Bekkasin (Scolopax gallinago) maa have forbavset enhver, som har hørt den. Denne Fugl flyver under Parringstiden „maaske en tusind Fod i Vej- ret“ , og, efter at have gaaet nogen Tid i Zigzag, stiger den ned til x) Om det ovenstaaende se: om Paradisfugle: Brehm, „Thierleben“ , B. Ill, S. 325. Om Hjerpen: Richardson, „Fauna Bor. Americana: Birds“ , S. 343 og 359; Major W. Ross King: „The Sportsman in Canada“ , 1866, S. 156; Audubon, „American Ornitholog. Biograph.“, Vol. I, S. 216. Om Kalijfasanen: Jerdon, „Birds of India“ , Vol. Ill, S. 533. Om Væve- fuglene: „Livingstone’s Expedition to the Zambesi“, 1865, S. 425. Om Spætterne: Macgillivray, „Hist, of British Birds“, Vol. Ill, 1840, S. 84, 88, 89 og 95. Om Hoopoe: Hr. Swinhoe i „Proc. Zoolog. Soc.“ , 23. Juni 1863. Om Natravnen: Audubon, ibid. Vol. II, S. 255. Den engelske Natravn gør ligeledes om Foraaret en mærkelig Støj under sin hurtige Flugt.