Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Hane. Naar Tragopanfasanens Han (Ceriornis Temminckii) bejler,
svulmer de kødede Vedhæng omkring paa dens Hoved op til en stor
Lap paa Struben og til to Horn, et paa hver Side af den pragtfulde
Top, og alle disse Vedhæng er farvede med det mest intensive blast,
som jeg nogensinde har set. Den afrikanske Næshornsfugl (Buco-
rax abyssinicus) oppuster det skarlagenrøde, blæreagtige Vedhæng
paa sin Hals, og med sine sænkede Vinger og sin udbredte Hale
„ser den helt statelig ud“1). Selv Øjets Iris er undertiden mere straa-
lende farvet hos Hannen end hos Hunnen, og om Næbbet gælder
det hyppigt, f. Eks. hos vor almindelige Solsort. Hos Buceros corru-
gatus er hele Næbbet og den uhyre Hjælm mere iøjnefaldende farvet
hos Hannen end hos Hunnen, og „de store Gruber paa Siderne af
Underkæben er ejendommelige for Hankønnet“2).
Hannerne er ofte prydede med forlængede Fjer, der springer
frem fra næsten enhver Del af Legemet. Fjerene paa Struben og
Brystet er undertiden udviklede til smukke Kraver og Halsringe.
Halefjerene har hyppig faact en Tilvækst i Længde, noget, vi ser
hos Paafuglen og hos Argusfasanen. Denne sidste Fugls Legeme er
ikke større end en almindelig Hanes, og dog er der fra Enden af
Næbbet og til Spidsen af Halen ikke mindre end fem Fod og tre
Tommer3). Vingefjerene er ikke nær saa tidt forlængede som Hale-
fjerene, thi deres Forlængelse vilde besværliggøre Flyvningen. Dog
er de med smukke Øjne oversaaede Svingfjer af anden Rang hos
Argusfasanens Han næsten tre Fod lange, og hos en lille afrikansk
Natravn (Cosmetornis vexillarius) faar en af Svingfjerene af første
Orden en Længde af §eks og tyve Tommer, medens Fuglen selv kun
er ti Tommer lang. Hos en anden Natravnenc nærstaaende Slægt er
de forlængede Svingfjers Skafter nøgne, undtagen i Spidsen, hvor
der er en Plade4). Hos igen en anden Slægt af Natravne er Hale-
fjerene endnu mere stærkt udviklede, saa vi altsaa kan se, at Han-
nerne hos nærbeslægtede Fuglearter faar den samme Slags Pry-
delse gennem Udviklingen af vidt forskellige Slags Fjer.
0 Hr. Monteiro i: „Ibis“, Vol. IV, 1862, S. 339.
2) „Land and Water“, 1868, S. 217.
*) Jardine’s „Naturalist Library: Birds“ , Vol. XIV. S. 166.
4) Sclater i: „Ibis“, Vol. VI, 1864, S. 114. Livingstones „Expedition to the
Zambesi“, 1865, S. 66.
5*