Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
59 Hane. Naar Tragopanfasanens Han (Ceriornis Temminckii) bejler, svulmer de kødede Vedhæng omkring paa dens Hoved op til en stor Lap paa Struben og til to Horn, et paa hver Side af den pragtfulde Top, og alle disse Vedhæng er farvede med det mest intensive blast, som jeg nogensinde har set. Den afrikanske Næshornsfugl (Buco- rax abyssinicus) oppuster det skarlagenrøde, blæreagtige Vedhæng paa sin Hals, og med sine sænkede Vinger og sin udbredte Hale „ser den helt statelig ud“1). Selv Øjets Iris er undertiden mere straa- lende farvet hos Hannen end hos Hunnen, og om Næbbet gælder det hyppigt, f. Eks. hos vor almindelige Solsort. Hos Buceros corru- gatus er hele Næbbet og den uhyre Hjælm mere iøjnefaldende farvet hos Hannen end hos Hunnen, og „de store Gruber paa Siderne af Underkæben er ejendommelige for Hankønnet“2). Hannerne er ofte prydede med forlængede Fjer, der springer frem fra næsten enhver Del af Legemet. Fjerene paa Struben og Brystet er undertiden udviklede til smukke Kraver og Halsringe. Halefjerene har hyppig faact en Tilvækst i Længde, noget, vi ser hos Paafuglen og hos Argusfasanen. Denne sidste Fugls Legeme er ikke større end en almindelig Hanes, og dog er der fra Enden af Næbbet og til Spidsen af Halen ikke mindre end fem Fod og tre Tommer3). Vingefjerene er ikke nær saa tidt forlængede som Hale- fjerene, thi deres Forlængelse vilde besværliggøre Flyvningen. Dog er de med smukke Øjne oversaaede Svingfjer af anden Rang hos Argusfasanens Han næsten tre Fod lange, og hos en lille afrikansk Natravn (Cosmetornis vexillarius) faar en af Svingfjerene af første Orden en Længde af §eks og tyve Tommer, medens Fuglen selv kun er ti Tommer lang. Hos en anden Natravnenc nærstaaende Slægt er de forlængede Svingfjers Skafter nøgne, undtagen i Spidsen, hvor der er en Plade4). Hos igen en anden Slægt af Natravne er Hale- fjerene endnu mere stærkt udviklede, saa vi altsaa kan se, at Han- nerne hos nærbeslægtede Fuglearter faar den samme Slags Pry- delse gennem Udviklingen af vidt forskellige Slags Fjer. 0 Hr. Monteiro i: „Ibis“, Vol. IV, 1862, S. 339. 2) „Land and Water“, 1868, S. 217. *) Jardine’s „Naturalist Library: Birds“ , Vol. XIV. S. 166. 4) Sclater i: „Ibis“, Vol. VI, 1864, S. 114. Livingstones „Expedition to the Zambesi“, 1865, S. 66. 5*