Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
65 er meget forskellige, medens Hunnerne, saaledes som Hr. Sclatcr har beskrevet det i en højst interessant Artikel, nøje ligner hin- anden, hvorved de afgiver et udmærket Eksempel paa den alminde- lige Regel, at indenfor den samme Gruppe afviger Hannerne meget mere fra hinanden end Hunnerne. Hos en anden Art (C. nudicollis) er Hannen ligeledes snehvid, med Undtagelse af en stor Plet nøgen Hud paa Struben og rundt om Øjnene, hvilke Pletter i Parrings- tiden har en smuk grøn Farve. Hos en tredje Art (C. tricaruncula- tus) er blot Hovedet og Halsen hos Hannen hvid, medens den øv- rige Del af Kroppen er kastaniebrun, og denne Arts Han er forsynet med tre traadagtige Udvækster, der er halvt saa lange som Lege- met —- den ene af dem udgaar fra Næbbets Grund, de to andre fra Mundvigene1). Den farvede Fjerdragt og visse andre Prydelser hos de voksne Hanner beholdes enten hele Livet igennem eller bliver periodisk fornyede i Sommerparringstiden. Paa den Tid skifter Næbbet og den nøgne Hud omkring paa Hovedet hyppig Farve; dette gælder saaledes om nogle Hejrer, Ibis’er, Maager, en af de nys omtalte Klokkefugle osv. Hos den hvide Ibis bliver da Kinderne, den Del af Strubehuden, som kan oppustes, og Næbbets Grunddel skarlagen- farvet2). Hos en af Vagtelkongerne (Gallicrex cristatus) udvikles der en stor rød Vorte paa Hannens Hoved i denne samme Periode. Det gælder ogsaa om en tynd Hornkam paa en Pelikanarts (P. erythro- rhyneus) Næb; thi efter Parringstiden kastes disse Hornkamme, ligesom Hjortenes Takker, og Strandbredderne af en 0 i en Sø i Nevada fandtes bedækket med disse mærkelige Rester3). Forandringer i Fjerdragtens Farve efter Aarstiden er først af- hængige af et dobbelt aarligt Fjerskifte, for det andet af en virkelig Farveforandring i selve Fjerene, og for det tredje deraf, at deres dunkelt farvede Rande periodisk kastes, eller ogsaa af disse tre For- hold mere eller mindre nøje forenede. Skiftningen af de slidte Ran- de kan sammenlignes med de meget unge Fugles Dunskifte; thi i ’) Hr. Sclater i: „Intellectual Observer“, Jan. 1867. „Waterton’s Wande- rings“, S. 118. Jævnfør ogsaa Hr. Salvin’s interessante Afhandling med tilhørende Planche i: „Ibis“, 1865, S. 90. 2) „Land and Water“, 1867, S. 394. 8) Hr. D. G. Elliot i: „Proc. Zool. Soc.“ , 1869, S. 589.