Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
er meget forskellige, medens Hunnerne, saaledes som Hr. Sclatcr
har beskrevet det i en højst interessant Artikel, nøje ligner hin-
anden, hvorved de afgiver et udmærket Eksempel paa den alminde-
lige Regel, at indenfor den samme Gruppe afviger Hannerne meget
mere fra hinanden end Hunnerne. Hos en anden Art (C. nudicollis)
er Hannen ligeledes snehvid, med Undtagelse af en stor Plet nøgen
Hud paa Struben og rundt om Øjnene, hvilke Pletter i Parrings-
tiden har en smuk grøn Farve. Hos en tredje Art (C. tricaruncula-
tus) er blot Hovedet og Halsen hos Hannen hvid, medens den øv-
rige Del af Kroppen er kastaniebrun, og denne Arts Han er forsynet
med tre traadagtige Udvækster, der er halvt saa lange som Lege-
met —- den ene af dem udgaar fra Næbbets Grund, de to andre fra
Mundvigene1).
Den farvede Fjerdragt og visse andre Prydelser hos de voksne
Hanner beholdes enten hele Livet igennem eller bliver periodisk
fornyede i Sommerparringstiden. Paa den Tid skifter Næbbet og
den nøgne Hud omkring paa Hovedet hyppig Farve; dette gælder
saaledes om nogle Hejrer, Ibis’er, Maager, en af de nys omtalte
Klokkefugle osv. Hos den hvide Ibis bliver da Kinderne, den Del af
Strubehuden, som kan oppustes, og Næbbets Grunddel skarlagen-
farvet2). Hos en af Vagtelkongerne (Gallicrex cristatus) udvikles der
en stor rød Vorte paa Hannens Hoved i denne samme Periode. Det
gælder ogsaa om en tynd Hornkam paa en Pelikanarts (P. erythro-
rhyneus) Næb; thi efter Parringstiden kastes disse Hornkamme,
ligesom Hjortenes Takker, og Strandbredderne af en 0 i en Sø i
Nevada fandtes bedækket med disse mærkelige Rester3).
Forandringer i Fjerdragtens Farve efter Aarstiden er først af-
hængige af et dobbelt aarligt Fjerskifte, for det andet af en virkelig
Farveforandring i selve Fjerene, og for det tredje deraf, at deres
dunkelt farvede Rande periodisk kastes, eller ogsaa af disse tre For-
hold mere eller mindre nøje forenede. Skiftningen af de slidte Ran-
de kan sammenlignes med de meget unge Fugles Dunskifte; thi i
’) Hr. Sclater i: „Intellectual Observer“, Jan. 1867. „Waterton’s Wande-
rings“, S. 118. Jævnfør ogsaa Hr. Salvin’s interessante Afhandling med
tilhørende Planche i: „Ibis“, 1865, S. 90.
2) „Land and Water“, 1867, S. 394.
8) Hr. D. G. Elliot i: „Proc. Zool. Soc.“ , 1869, S. 589.