Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

66 de fleste Tilfælde udgaar Dunene fra Spidsen af de første virkelige Fjer1). Angaaende de Fugle, som skifter Fjer to Gange i hvert Aar, saa er der for det første nogle Arter, f. Eks. Bekkasiner, Brak- svaler (Glareolæ) og Brokfugle, hos hvilke de to Køn ligner hin- anden og ikke skifter Farve til nogen som helst Tid. Jeg ved ikke, om Vinterdragten er tykkere og varmere end Sommerdragten, noget, som, naar der ikke er nogen Farveforandring, synes at være den rimeligste Grund til dobbelt Fjerskifte. For det andet er der Fugle, f. Eks. visse Arter af Totanus og andre Vadefugle, hvis to Køn lig- ner hinanden, men har en lidt forskellig Vinter- og Sommerdragt. Forskellen i Farve er imidlertid i disse Tilfælde saa ringe, at den næppe kan være til nogen Fordel for dem, og kan maaske tilskrives den direkte Virken af de forskellige Betingelser, for hvilke Fuglene i de to Aarstider er udsatte. For det tredje er der mange andre Fugle, hvor Kønnene ligner hinanden, men hvor Sommer- og Vinterdragt er vidt forskellige. For det fjerde er der Fugle, hos hvilke der er Forskel paa Kønnenes Farve, men Hunnerne beholder, skønt de skifter Fjer to Gange, hele Aaret igennem de samme Farver, medens Hannerne undergaar en Forandring — undertiden, dette gælder saaledes om visse Trapgæs, en stor Farveforandring. For det femte og sidste er der Fuglearter, hos hvilke de to Køn afviger fra hin- anden i baade deres Sommer- og Vinterdragt, men Hannen under- gaar et større Beløb af Forandring til hver af de tilbagevendende Tidsperioder end Hunnen — herpaa er Brushanen (Machetes pug- nax) et godt Eksempel. Hvad angaar Aarsagen til eller Hensigten med Forskellighederne i Farve mellem Sommer- og Vinterdragten, saa kan det være, at de i nogle Tilfælde, f. Eks. hos Rypen2), i begge Aarstider tjener til Beskyttelse. Naar Forskellen imellem de to Fjerdragter er ringe, saa kan den maaske, som allerede tidligere bemærket, tilskrives Livs- ') „Nitzsch’s Pterylography“, udgivet af P. L. Sclater. Ray Soc., 1867, S. 14. 2) Rypens brunspættede Sommerdragt er lige saa vigtig for dens Sikker- hed, som dens hvide Vinterdragt; thi det vides, at Fuglen i Skandina- vien lider meget ved Rovfugles Efterstræbelser om Foraaret, naar Sneen er forsvunden, førend den har faaet sin Sommerdragt. Jævnfør Wilhelm von Wright i Lloyd: „Game Birds of Sweden“, 1867, S. 125.