Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

67 betingelsernes direkte Virken. Men der kan næppe være Tvivl om, at hos mange Fugle er Sommerdragten til Prydelse, selv naar begge Køn er ens. Vi kan slutte os til, at dette er Tilfældet med mange Hejrer, Silkehejrer osv., thi de faar deres smukke Fjer kun i Par- ringstiden. Fremdeles er saadanne Fjer, Toppe osv., skønt de findes hos begge Køn, i Almindelighed lidt stærkere udviklede hos Hannen end hos Hunnen; og de ligner de Fjer og Prydelser, som hos andre Fuglearter udelukkende findes hos Hannerne. Det er ogsaa bekendt, at Fangenskab, ved at paavirke Hannernes Forplantningsredskaber, hyppig hæmmer Udviklingen af deres sekundære Kønskarakterer, men ikke har nogen øjeblikkelig Indflydelse paa andre Karakterer, og Hr. Bartlett meddeler mig, at otte eller ni Eksemplarer af Strand- løberen (Tringa canutus) i den zoologiske Have beholdt deres usmykkede Vinterfjerdragt hele Aaret igennem, af hvilken Kends- gerning vi kan slutte, at Sommerfjerdragten, om endskønt den er al- mindelig for begge Køn, er af samme Natur som den udelukkende mandlige Fjerdragt hos andre Fugle1). Af de foregaaende Kendsgerninger, særligt deraf, at hos visse Fugle intet af Kønnene forandrer Farve ved det aarlige Fjerskifte, eller forandrer sig saa meget, at det kan være dem til nogen Nytte, og deraf, at andre Arters Hunner, som skifter Fjer to Gange om Aaret, dog beholder de samme Farver hele Tiden, kan vi slutte os til, at den Egenskab at skifte Fjer to Gange om Aaret ikke er bleven erhvervet, for at Hannen i Parringstiden skulde kunne erhverve sig Prydelser, men at det dobbelte Fjerskifte, der oprindelig var er- hvervet i et bestemt Øjemed, senere er bleven benyttet i visse Til- fælde til at faa en Parringsdragt. Ved første Øjekast er det en forbavsende Omstændighed, at nogle af de nærbeslægtede Fugles Arter regelmæssigt skifter Fjer to Gange om Aaret, og andre kun én Gang. Rypen f. Eks. skifter Fjer to, eller endogsaa tre Gange om Aaret, og Urhanen kun én Gang; nogle af de pragtfuldt farvede indiske Honningsugere (Nectarinæ) ’) Angaaende Bemærkningerne om Fjerskifte, se om Snepper osv.: Mac- gillivray: „Hist. Brit. Birds“, Vol. IV. S. 371. Om Glareolæ, Brokfugle og Trapgæs: Jerdon: „Birds of India“, Vol. III, S. 615, 630, 683; om Tonatus, ibid., S. 700; om Hejrernes Fjer, ibid., S. 738, og Macgilli- vray, Vol. IV, S. 435 og 444 og Hr. Stafford Allen i: „Ibis“ , Vol. V, 1863, S. 33.