Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
betingelsernes direkte Virken. Men der kan næppe være Tvivl om,
at hos mange Fugle er Sommerdragten til Prydelse, selv naar begge
Køn er ens. Vi kan slutte os til, at dette er Tilfældet med mange
Hejrer, Silkehejrer osv., thi de faar deres smukke Fjer kun i Par-
ringstiden. Fremdeles er saadanne Fjer, Toppe osv., skønt de findes
hos begge Køn, i Almindelighed lidt stærkere udviklede hos Hannen
end hos Hunnen; og de ligner de Fjer og Prydelser, som hos andre
Fuglearter udelukkende findes hos Hannerne. Det er ogsaa bekendt,
at Fangenskab, ved at paavirke Hannernes Forplantningsredskaber,
hyppig hæmmer Udviklingen af deres sekundære Kønskarakterer,
men ikke har nogen øjeblikkelig Indflydelse paa andre Karakterer,
og Hr. Bartlett meddeler mig, at otte eller ni Eksemplarer af Strand-
løberen (Tringa canutus) i den zoologiske Have beholdt deres
usmykkede Vinterfjerdragt hele Aaret igennem, af hvilken Kends-
gerning vi kan slutte, at Sommerfjerdragten, om endskønt den er al-
mindelig for begge Køn, er af samme Natur som den udelukkende
mandlige Fjerdragt hos andre Fugle1).
Af de foregaaende Kendsgerninger, særligt deraf, at hos visse
Fugle intet af Kønnene forandrer Farve ved det aarlige Fjerskifte,
eller forandrer sig saa meget, at det kan være dem til nogen Nytte,
og deraf, at andre Arters Hunner, som skifter Fjer to Gange om
Aaret, dog beholder de samme Farver hele Tiden, kan vi slutte os
til, at den Egenskab at skifte Fjer to Gange om Aaret ikke er bleven
erhvervet, for at Hannen i Parringstiden skulde kunne erhverve sig
Prydelser, men at det dobbelte Fjerskifte, der oprindelig var er-
hvervet i et bestemt Øjemed, senere er bleven benyttet i visse Til-
fælde til at faa en Parringsdragt.
Ved første Øjekast er det en forbavsende Omstændighed, at
nogle af de nærbeslægtede Fugles Arter regelmæssigt skifter Fjer to
Gange om Aaret, og andre kun én Gang. Rypen f. Eks. skifter Fjer
to, eller endogsaa tre Gange om Aaret, og Urhanen kun én Gang;
nogle af de pragtfuldt farvede indiske Honningsugere (Nectarinæ)
’) Angaaende Bemærkningerne om Fjerskifte, se om Snepper osv.: Mac-
gillivray: „Hist. Brit. Birds“, Vol. IV. S. 371. Om Glareolæ, Brokfugle
og Trapgæs: Jerdon: „Birds of India“, Vol. III, S. 615, 630, 683; om
Tonatus, ibid., S. 700; om Hejrernes Fjer, ibid., S. 738, og Macgilli-
vray, Vol. IV, S. 435 og 444 og Hr. Stafford Allen i: „Ibis“ , Vol. V,
1863, S. 33.