Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

og nogle Underslægter af dunkelt farvede Pibere (Anthus) har et dobbelt, mens andre kun har et enkelt aarligt Fjerskifte1). Men de Gradationer, der i den Maade, paa hvilken Fjerskiftet foregaar hos forskellige Fugle, viser os, hvorledes Arter, eller hele Grupper af Arter, oprindelig kan have vundet Evne til at skifte Fjer to Gange om Aaret, eller, naar de engang havde faaet denne Evne, kan have tabt den igen. Hos visse Trapgæs og Strandpibere er Vaarfjerskiftet langtfra fuldstændigt, idet nogle Fjer bliver fornyede, og andre skif- ter Farve. Der er altsaa Grund til at antage, at hos visse Trapgæs og vagtelkongeagtige Fugle, som i Almindelighed skifter Fjer to Gange om Aaret, er der nogle af de gamle Hanner, som beholder deres Parringsdragt hele Aaret igennem. Det hænder ogsaa, at der om Foraaret kun bliver føjet nogle faa, stærkt modificerede Fjer til Fjerdragten; dette gælder saaledes om de skiveformede Halefjer hos visse indiske Drongoer (Bhringa) og om de forlængede Fjer paa Ryggen, Halsen og i Toppen paa Hovedet hos visse Hejrer. Ved de her angivne Trin kunde Foraarsfjerskiftet blive gjort mere og mere fuldstændigt, indtil der var vundet et fuldstændigt dobbelt Fjer- skifte. Det kan ogsaa paavises, at der er en Gradation i Længden af den Tid, i hvilken enhver af de aarlige Fjerdragter beholdes, saa det altsaa kunde ske, at den ene kunde komme til at beholdes hele Aaret, medens den anden blev fuldstændig tabt. Saaledes beholder Brushanen (Machetes pugnax) kun sin Fjerkrave i to Foraarsmaane- der. Hannen af Enkefuglen (Chera progne) fra Natal faar sin skønne Fjerdragt og sine lange Halefjer i December eller Januar og mister begge Dele i Marts. Den beholder dem altsaa kun omtrent i tre Maa- neder. De fleste Arter, som har dobbelt Fjerskifte, beholder deres Fjerprydelser i omtrent seks Maaneder. Hannen hos den vilde Gal- lus bankiva beholder dog sine Halsfjer i ni eller ti Maaneder, og naar disse er fældede, stilles de underliggende sorte Fjer paa Halsen tydeligt til Skue; men hos denne Arts tamme Efterkommere (de tamme Høns) bliver Hanens Halsfjer straks afløst af nye. Vi ser altsaa her, hvad en Del af Fjerdragten angaar, et dobelt Fjerskifte omdannet til et enkelt Fjerskifte i den tæmmede Tilstand2). x) Om Rypens Fjerskifte, se Gould: „Birds of Great Britain“ . Om Hon- ningfuglene, se Jerdon: „Birds of India“, Vol. I, S. 359, 365, 369. Om Piberens Fjerskifte, se Blyth i: „Ibis“, 1867, S. 32. 2) Angaaende Bemærkningerne om partiel Fjerskifte og om, at gamle