Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
69 Om Stokanden (Anas boschas) er det bekendt, at Andrikken efter Parringstiden mister sin mandlige Fjerdragt for et Tidsrum af tre Maaneder, og i denne Tid har den Hunnens Fjerbeklædning. Spidsandens (Anas acuta) Han savner sin Fjerdragt i en saa kort Tid som seks Uger eller to Maaneder; og Montagu bemærker, at „dette dobbelte Fjerskifte indenfor et saa kort Tidsrum er en højst besyn- derlig Omstændighed, der synes at byde alle menneskelige For- nuftslutninger Trods“. Men den, som tror paa Arternes trinvise Om- dannelse, vil ingenlunde blive forbavset ved at finde Gradationer af alle Slags. Dersom Spidsandens Han skulde erhverve sin ny Fjer- dragt indenfor en endnu kortere Tid, vilde de nye mandlige Fjer næsten uundgaaeligt blive blandede med de gamle, og begge igen med nogle, der var ejendommelige for Hunnen. Og dette er aaben- bart Tilfældet med Hannen hos en ikke fjernt beslægtet Fugl, nem- lig Skalleslugeren (Merganser serrator); thi om Hannerne dér siges der, at de „undergaar en Forandring i deres Fjerdragt, som til en vis Grad bringer dem til at ligne Hunnerne“. Ved en lidt større Hur- tighed ved Fjerskiftet vilde det dobbelte Fjerskifte blive fuldstæn- dig tabt* * * * * * 1). Som tidligere sagt bliver nogle Fuglehanner mere pragtfuldt far- vede om Foraaret, ikke ved et Vaarfjerskifte, men enten ved en vir- kelig Forandring i Fjerenes Farve, eller ved at disses dunkelt far- vede og forslidte Rande kastes. Farveforandringer, der er foranledi- gede herved, kan vare en længere eller kortere Tid. Hos Pelecanus onocrotalus gyder der sig om Foraaret et skønt Rosenskær over hele Fjerdragten, og paa Brystet fremkommer der citrongule Pletter; men, som Hr. Sclater fortæller, varer disse Farver „ikke længe, idet de i Almindelighed forsvinder seks Uger eller to Maaneder efter at Hanner beholder deres Parringsdragt, se Jerdon, om Trapgæs og Strand- løbere i: „Birds of India“, Vol. III, S. 617, 637, 709, 711. Ligeledes Blyth i: „Land and Water“ , 1867, S. 84. Om Vidua: „Ibis“, Vol. Ill, 1861, S. 133. Om Drongo, Jerdon: ibid. Vol. I, S. 435. Om Foraars- fjerskiftet hos Herodias bubulcus, Hr. S. S. Allen i: „Ibis“, 1863, S. 33. Om Gallus bankiva, Blyth i: „Annals and Mag. of Nat. Hist.“ , Vol. I, 1848, S. 455; se ogsaa i saa Henseende min Bog: „Variation of Ani- mals under Domestication“ , Vol. I, S. 236. Se Macgillivray: „Hist. British Birds“ (Vol. V, S. 34, 70 og 223), om Fjerskiftet hos Anatidæ, med Citater fra Waterton og Montagu. Lige- ledes Yarrell: „Hist, of British Birds“, Vol. Ill, S. 243.