Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

78 lille og beskedent farvet Finke med en sort Hale, hvid Krop og kul- sorte øvre Haledækfjer; hver af de sidste er tegnede med tre store, iøjnefaldende, ovale hvide Pletter1). Naar denne Art bejler til Hun- nen, spreder den disse delvis farvede Haledækfjer ud fra hinanden og faar dem til at vibrere paa en meget besynderlig Maadc. Hannen af Amadina Lathami bærer sig ganske anderledes ad. Den viser nemlig Hunnen sit pragtfuldt plettede Bryst, sin skarlagenfarvede Krop og sine skarlagenfarvede øvre Haledækfjer. Jeg kan her, efter Meddelelser fra Dr. Jerdon, tilføje, at den indiske Bulbul (Pycnono- tus hæmorrhous) har karmoisinrøde Underhaledækfjer, og man kunde tro, at disse Fjers Skønhed vanskelig kunde blive stillet til Skue. Men „naar Fuglen er livlig, saa spreder den dem ofte ud til Siden, saa de endogsaa kan ses ovenfra“2). Den almindelige Due har paa Brystet Fjer med Regnbueglans, og enhver maa have set, hvorledes Hannen puster Brystet op, naar den bejler til Hunnen, idet den saaledes gør det mest mulige ud af disse Fjer. En af de smukke avstralske broncevingede Duer (Ocyphaps lophotes) bærer sig, efter hvad Hr. Wcir har meddelt mig, meget anderledes ad. Hannen sænker, naar den staar foran Hunnen, sit Hoved næsten ned til Jorden, spreder og rejser sin Hale lodret i Vejret og breder halvvejs sine Vinger; skiftevis og langsomt hæver og sænker den sit Legeme, saa de metalglinsende Fjer alle ses paa engang og glim- ter i Solen. Der er nu bleven meddelt Fakta nok, der viser, hvor omhygge- ligt Fuglehanner stiller deres forskellige Yndigheder til Skue, og de gør det med den største Dygtighed. Medens de pudser deres Fjer, har de rig Lejlighed til at beundre sig selv og til at studere, hvorledes de bedst kan stille deres Skønhed til Skue. Men da alle Hanner af samme Art viser deres Skønhed paa ganske den samme Maade, synes det som om Handlinger, der i Begyndelsen blev fore- tagne med en bestemt Hensigt, er bleven instinktmæssige. I saa Fald burde man ikke beskylde Fuglene for bevidst Forfængelig- hed ; og dog, naar vi ser en Paafugl spanke omkring med udspilede og vibrerende Halefjer, saa synes den at være Stoltheden og For- fængelighedens sande Sindbillede. J) Angaaende Beskrivelsen af disse Fugle, se Gould: „Handbook to the Birds of Australia“ , Vol. I, 1865, S. 417. 2) „Birds of India“ , Vol. II, S. 96.