Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

79 De forskellige Prydelser, som Hannerne besidder, er ganske vist af den største Vigtighed for dem, thi de er i nogle Tilfælde ble- ven erhvervede paa deres Sikkerheds Bekostning, idet Prydel- serne undertiden i høj Grad belemrer deres Flugt eller Løb. Den af- rikanske Natravn (Cosmetornis), som i Parringstiden har en af sine første Ordens Svingfjer udviklet til en Slags Vimpel af en uhyre Længde, bliver herved meget forsinket i sin Flugt, skønt den til andre Tider er mærkværdig ved sin Hurtighed. Den „uhaandter- lige Størrelse“, som Argusfasanens Vingefjer af anden Orden har, siges „næsten ganske at forhindre Fuglen i at flyve“. Paradisfugle- hannernes smukke Fjer volder dem megen Ulejlighed i stærk Blæst. Den sydafrikanske Enkefugls (Vidua) overordentlig lange Halefjer gør „deres Flugt tung“, men saasnart som disse Fjer er kastede af, flyver Hannerne lige saa godt som Hunnerne. Da Fugle altid parres, naar der er Næring i Overflod, saa har sandsynligvis Hannerne ikke megen Ulempe af deres hæmmende Bevægelsesevner, naar de skal søge efter Føde; men der kan næppe være Tvivl om, at de jo maa være meget mere udsat for at blive Rovfuglenes Bytte. Der kan heller ikke være nogen Tvivl om, at Paafuglens lange Slæb og Argusfasanens lange Hale og lange Vingefjer maa gøre dem til et langt lettere Bytte for snigende Tigerkatte, end det ellers vilde have været Tilfældet. Fremdeles kan det ikke være andet, end at de straalende Farver hos mange Fuglehanner maa gøre dem iøjnefal- dende for Fjender af alle Slags. Derfor er det, som Hr. Gould har bemærket, at saadanne Fugle i Almindelighed er meget sky, som om de var sig bevidst, at deres Skønhed var dem en Kilde til Fare, og at de er meget vanskeligere at finde eller komme i Nærheden af end de dunkelt farvede og sammenlignelsesvis tamme Hunner, eller end de unge og endnu ikke prydede Hanner1). Det er en endnu mærkeligere Omstændighed, at Hannerne hos nogle Fugle, som er forsynede med særegne Kampvaaben, og som i vild Tilstand er saa stridbare, at de ofte dræber hinanden, har *) Om Cosmetornis, se Livingstone: „Expedition to the Zambesi“, 1865, S. 66. Om Argusfasanen, Jardine: „Nat. Hist. Lib.: Birds“, Vol. XIV, S. 167. Om Paradisfugle, Lesson, citeret i: Brehm: „Thierleben“, B. Ill, S. 325. Om Enkefuglen, Barrow: „Travels in Africa“ , Vol. I, S. 243, og „Ibis“, Vol. Ill, 1861, S. 133. Hr. Gould om Fuglehannernes Frygtsomhed: „Handbook to Birds of Australia“, Vol. I, 1865, S. 210, 457.