80
Ulempe af at besidde visse Prydelser. Folk, der holder Kamphaner,
klipper Hannernes Fjerkraver og afskærer deres Kam og Hudlapper,
og Fuglene siges da at være stynede (dubbed). Hr. Tegetmeier
paastaar, at en ustynet Fugl „er overordentlig uheldig stillet,
idet deres Kam og Hudlapper afgiver et udmærket Hold for Mod-
standerens Næb, og da en Hane altid slaar, hvor den holder, saa
har den ganske sin Fjende i sin Magt, naar den engang har grebet
ham. Selv om Fuglen ikke bliver dræbt, saa er dog en ustynet
Hanes Blodtab meget større end en stynet Hanes“1). Unge kalkun-
ske Haner tager altid fat i hinandens Hudlapper, naar de kæmper,
og jeg antager, at de gamle Fugle kæmper paa samme Maade. Man
kunde maaske gøre den Indvending, at Kam og Hudlapper ikke er
Prydelser og ikke i den Henseende kan være til nogen Nytte for
Fuglene, men selv i vore Øjne bliver den straalende spanske Hanes
Skønhed meget hævet ved dens hvide Ansigt og purpurfarvede
Kam; og ingen, som nogensinde har set Trapoganfasanhannens
pragtfulde blaa Hudlapper, naar de er oppustede under dens Bejlen,
kan et Øjeblik være i Tvivl om, at det, der vindes ved disse Hud-
lapper, er Skønhed. Af de foregaaende Kendsgerninger kan vi tyde-
ligt se, at Hannens Fjer og Prydelser maa have den største Betyd-
ning for den, og vi kan endvidere se, at Skønhed i nogle Tilfælde
endogsaa er vigtigere end Held i Kamp.
’) Tegetmeier: „The Poultry Book“, 1866, S. 139.