Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

82 Bejlerskabets Varighed. — Den lange Tid, i hvilken begge Køn af visse Fuglearter mødes med hinanden, den ene Dag efter den anden paa et bestemt Sted, bestemmes rimeligvis til Dels derved, at Bejlingen er en langvarig Affære, og til Dels vel ogsaa derved, at Parringsakten gentages. Saaledes varer i Tyskland og Skandinavien Urhanernes Lege fra Midten af Marts, hele April Maaned til midt i Maj. En fyrretyve, eller halvtredsindstyve, eller endnu flere Fugle samles paa Legepladsene, og den samme Plads bliver ofte besøgt i flere paa hinanden følgende Aar. Tjurens Lege varer fra Slutningen af Marts og til Midten, eller endogsaa til Slutningen af Maj. I Nord- amerika varer Tetrao phasianellus’s „Agerhønedanse en Maaned eller mere“. Andre Hjerpearter, baade i Nordamerika og Øst-Sibe- rien1), bærer sig omtrent ligesaadan ad. Fuglefængerne kender de Tuer, hvor Brushønsene samles, paa at Græsset er slidt bort, og dette viser, at den samme Plet bliver længe søgt. Indianerne fra Guiana kender meget godt de ryddede Kamppladser, hvor de kan vente at finde de smukke Bjerghaner, og de indfødte i Nyguinea kender de Træer, hvor der samles fra ti til tyve fyldigt befjedrede Paradisfuglehanner. I dette sidste Tilfælde er det ikke udtrykkelig sagt, at Hunnerne samles paa de samme Træer, men dersom Jæger- ne ikke er bleven særlig spurgt derom, vilde de rimeligvis ikke om- tale dem, da deres Skind er værdiløst. Smaaflokke af en afrikansk Væver (Ploceus) samles i Parringstiden og udfører flere Timer i Træk deres yndefulde Evolutioner. Store Masser af Tredækker- Bekkasiner (Scolopax-major) samler sig i Mørkningen i en Mose, og de søger hen til det samme Sted i det samme Øjemed i flere paa hin- anden følgende Aar, og her kan man se dem springe omkring som „lige saa mange store Rotter“ med brusende Fjer, slaaende med deres Vinger og frembringende de besynderligste Skrig2). ) Nordmann beskriver (Bull. Soc. Imp. des Nat. Moscow“, 1861, Tome XXXIV, S. 264) den i Amurlandet levende Tetrao urogalloides’s Lege. Han regner, at der var over hundrede Hanner forsamlede, Hunnerne, der ligger skjult i det omliggende Buskads, slet ikke medregnede. Den Larm, de frembringer, er forskellig fra den, man hører hos T. urogallus eller Tjuren. 2) Angaaende de ovenfor nævnte Hjerpers Forsamlinger, se Brehm: „Thierleben“ , B. IV, S. 350; ligeledes L. Lloyd: „Game Birds of Swe- den“ , 1867, S. 19, 78. Richardson: „Fauna Bor. Americana: Birds“, S. 362. Henvisninger angaaende andre Fugles Forsamlinger findes ovenfor.