Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

83 Nogle af de ovenfor omtalte Fugle, nemlig Urhanen, Tjuren, Fasanhjerpen, Brushanen, Tredækkerbekkasinen og maaske nogle andre er, som man tror, polygame. Hos saadanne Fugle kunde man have troet, at de stærkere Hanner ganske simpelt vilde have drevet de svagere bort og saa straks have taget saa mange Hunner i Besid- delse som muligt; men dersom det er nødvendigt for Hannen at op- flamme eller behage Hunnen, saa kan vi forstaa, hvorfor Bejlingen varer saa længe, og hvorfor saa mange Individer af det samme Køn er samlede saa lang Tid paa den samme Plet. Visse Arter, som er strengt monogame, holder ligeledes Bryllupsforsamlinger; dette sy- nes i Skandinavien at være Tilfældet med en af Ryperne, og deres Lege varer fra Midten af Marts til Midten af Maj. I Avstralien dan- ner Lyrehalen, Menura superba, „smaa runde Tuer“, og Menura Alberti skraber sig lidet dybe Huller eller, som de indfødte kalder dem, „corroborying places“, hvor begge Køn antages at forsamle sig. Lyrehalernes (M. superba) Forsamlinger er undertiden meget store; og der er nylig bleven offentliggjort en Meddelelse1) af en rejsende, som i en Dal neden under sig, der var tæt beklædt med kort stift Græs, hørte „en Larm, som fuldstændig forbavsede ham“. Da han listede sig fremad, saa han til sin Forbavselse omtrent hundrede og halvtredsindstyve af de pragtfulde Lyrehalehanner „opstillede i Slag- orden og kæmpende med ubeskriveligt Raseri“. Kravefuglens (Cla- mydera) Lysthuse er Tilflugtssted for begge Køn i Parringstiden, og „her møder Hannerne og strides med hinanden om Hunnernes Gunst, og disse møder der ogsaa og koketterer med Hannerne“. Hos to af Slægterne bliver det samme Lysthus søgt i mange Aar i Træk2). Den almindelige Skade (Corvus pica, Linné) plejede, som Hr. W. Darwin Fox har meddelt mig, at samles fra alle Dele af Dela- mereskoven for at højtideligholde det „store Skadebryllup“. For nogle Aar siden vrimlede det saaledes af disse Fugle, at en Skov- foged paa en Morgen dræbte nitten Hanner, og en anden dræbte ved et enkelt Skud syv Fugle, der sad ved Siden af hinanden. Dengang de var saa talrige, havde de for Skik meget tidlig om Foraaret at Om Paradisea, se Wallace i „Annals and Mag. of Nat. Hist.“ , Vol. XX, 1857, S. 412. Om Sneppen, L. Lloyd: ibid., S. 221. ) Citeret af Hr. T. W. Wood i „Student“, April 1870, S. 125. 2) Gould: „Handbook to the Birds of Australia“ , Vol. I, S. 300, 308, 448, 451. Om den ovenfor omtalte Rype, se Lloyd: ibid., S. 129.